- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
183

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ninger om, at man spiste Bjørnens Hjærte for at blive stærk og
modig, kort over hele Verden findes Spor af denne Tro.

For et primitivt Standpunkt synes denne Tanke ogsaa at
være meget nærliggende, og man kan let gøre Prøve herpaa ved
at se, hvor naturlig den forekommer Børn. Lubbock fortæller,
at han har hørt en lille Pige med megen Alvor forklare sin yngre
Broder, at man blev dum, naar man spiste for meget Gaasesteg,
og det er sikkert en Slutning, som de fleste Børn uden
Betænkning ville anerkende som rigtig. Paa mange Punkter i
Menneskehedens Historie er denne Forestilling dukket op igen, og
endnu saa sent som i Slutningen af det 17de Aarhundrede
diskuterede franske Læger med Opbydelse af hele deres Lærdom det
Spørgsmaal, om Indsprøjtningen af Lammeblod i et Menneskes
Aarer kunde antages at ville have en blidgørende Indflydelse paa
hans Karakter.

En anden Tro, som har spillet en stor Rolle i den ældre
Medicin og næsten er ligesaa udbredt som den førstnævnte, er
den, at Planter, Stene o. s. v., der ved deres Farve eller Form
minde om en eller anden Legemsdel, eller som ved lignende
udvortes Egenskaber lede Tanken hen paa et bestemt
Sygdomssymptom, maatte have en særlig helbredende Ævne for denne
Legemsdels Sygdomme eller det bestemte Sygdomssymptom; denne
Forestilling blev i Middelalderen sat i System af Paracelsus, og
>Signaturlæren« henføres ofte til ham, men den er langt ældre, og
Paracelsus havde faaet den fra Folketroen. Eksempler paa
saa-danne Midler ere Safran og Svaleurt, der paa Grund af deres
gule Farve anvendtes mod Gulsot, Øjentrøst mod Øjensygdomme,
fordi dens Blomster havde nogen Lighed med et Øje o. s. v.

Søger man nu Oprindelsen til al folkelig Sygdoms- og
Helbredelseslære, ledes man tilbage til Menneskehedens aller tidligste
Forsøg paa at finde en Forklaring for de Naturbegivenheder, som
de iagttog og som paa saa mange Maader greb ind i deres Liv.
Naar de ældste Mennesker saa Solen staa op og gaa ned, saa
Dag og Nat skifte, hørte Vindens Tuden eller saa Skyerne sejle
over deres Hoveder, saa søgte de som rimeligt en Forklaring paa
alle disse Fænomener, og de fandt den ved at tillægge hele
Naturen Vilje og besjælet Liv. Solen tænktes som et besjælet
Ildhjul eller som en Gud, der kørte Solvognen hen over Himlen,
Skyerne vare Himlens Køer, i Vinden hørtes Aandernes Stemme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free