- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
191

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og blive da i Stand til at foretage Bevægelser, ligesom de jævnlig
blive Aandernes Redskaber til at udpege den, der er skyldig i en
Forbrydelse o. 1.

Blandt Mongolerne opdages en Tyv derved, at en af deres
Lama’er tager en Bænk og med mange Ceremonier og
Besværgelser drejer den rundt i forskellige Retninger; til sidst stiller den
sig, efter hans Sigende af sig selv, i en bestemt Retning; Lama’en
sætter sig over Skrævs paa den og paastaar nu, at den løfter
ham op og bærer ham hen til den skyldiges Telt. I
Centralafrika foretages en lignende mirakuløs Retsforfølgning derved, at
Troldmanden udtager fire unge Mænd og lader dem to og to
holde hver i sin Ende af en Stok. Nu foretages i lang Tid
Besværgelser med Hyl, Trommen, Skralden og Dansen omkring
disse fire Mænd, indtil de efter nogen Tids Forløb komme i en
ekstatisk Tilstand: de stirre vildt, Skummet staar dem ud af
Munden; stadig holdende fast i Stokkene snurre de rundt og
fare af Sted i vildt Løb, hvorpaa de komme tilbage blødende og
saarede af piggede Planter og Tjørne og styrte sammen uden for
et af Teltene, medens Stokkene rulle hen for den skyldiges
Fødder. Efter Negrenes Opfattelse er det Stokkene, som først blive
besatte og som dernæst drage Mændene med sig og tvinge dem
til at udføre deres vilde Løb for at holde fast.

Foruden de tidligere nævnte Behandlingsmaader:
Udsugning og Udprygling af Aanderne, findes der en stor Mængde
andre Midler, som benyttes af vilde Folkeslag mod Sygdomme.
Videst udbredte ere Ofrene; det er jo naturligt, at man søger at
forsone Sygdomsaanden ved at ofre en Del af sin Ejendom, sit
Kvæg, eller hvad man ellers har kært. I sin raaeste og vildeste
Form kan dette udarte til Menneskeofre af Børn, Slaver eller dem,
der frivillig tilbyde at ville gaa i Døden; Sagnet om Admet og
hans trofaste Hustru Alkeste viser, at man har kendt denne Art
Menneskeofre i det gamle Grækenland. Ogsaa de gamle Nordboere
drev Menneskeofre efter temmelig stor Maalestok; saaledes
berettes om Kong Øn den gamle i Upsal, at han for at opnaa en
høj Alder ofrede sine ni Sønner, den ene efler den anden og
derved ogsaa naaede at blive saa gammel, at han ikke mere
kunde gaa, men blev som et lille Barn. I Vestergøtland
besluttede man paa den sorte Døds Tid at forsone »Digerdøden« ved
et Menneskeoffer, og da to Tiggerbørn just kom vandrende,
begravede man dem levende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free