- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
194

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da .Kristendommen blev den herskende Religion, bragte
den ingenlunde nogen Forbedring med sig i Henseende til en mere
naturmæssig Opfattelse af Sygdommens Natur. Fra sin
orientalske Oprindelse havde den bevaret Troen paa Aandebesættelser
som Sygdomsaarsag og Djævleuddrivelse som Helbredelsesmetode;
det er overflødigt at samle Beviser herpaa, da Evangelierne og
Apostlenes Gerninger have Overflod af saadanne Beretninger.
Særlig interessant som et Eksempel paa en Overførelse af
Syg-domsaanderne til Dyr er Fortællingen i Lukas Evangeliums 8de
Kapitel V. 27—36, som tillige indeholder en temmelig god
Syge-beskrivelse: »Men der han traadte ud paa Landet, mødte ham en
Mand af Staden, som i lang Tid havde været besat af Djævle,
som ikke tog Klæder paa og ikke blev i Hus, men iblandt
Gravene i lang Tid havde den (den urene Aand) sledet ham,

og han havde været bundet med Lænker og Bøjer og bevogtet,
og han havde sønderrevet Baandene og var drevet af Djævelen i
Ørknerne«. Der berettes nu videre, hvorledes Kristus uddriver
Djævlene og efter deres eget Ønske lader dem fare i nogle Svin,
som derpaa styrtede sig i en nærliggende Sø og druknede, medens
den syge helbrededes. Den samme Begivenhed berettes i Markus
Evangelium 5te Kapitel V. 1—17 næsten med samme Ord, men
endnu noget mere udførlig, saaledes at f. Eks. Svinenes Antal
opgives til henved to tusend.

Da saaledes Besættelsesteorien fik ny Avtoritet ved den
Religion, der efterhaanden blev den absolute Rettesnor for en
stor Del af Menneskeheden, vendte den senere Oldtid og hele
Middelalderen tilbage til de ældste og raaeste Forestillinger om
Sygdommene; Kurene vare udelukkende Bønner og Besværgelser,
og man fandt derfor i de første kristelige Tider ved hver Kirke
ansat en Exorcist, hvis Bestilling var den at uddrive Djævle, og
en særegen Plads i Kirken, som var bestemt for de besatte.

Ligesom enhver Sygdom havde sin Djævel, saaledes
uddannedes der efterhaanden en Art Specialitet i Behandlingen; de
forskellige Helgene delte Lægekunsten mellem sig, og ved enhver
Sygdom gjaldt det nu væsentlig om at finde den Helgen, der hjalp
mod denne Lidelse. Saaledes hjalp St. Valentin mod Ligfald, St.
Veit mod den Sygdom, som bærer hans Navn, St. Hubertus havde
sin Specialitet i at helbrede Bid af gale Hunde, og efter franske
Beretninger er hans Ry ikke tabt endnu, St. Clara var god for
rindende Øjne o. s. v. I Stedet for til Gudernes Templer søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free