- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
195

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man nu til Helgenskrin og hellige Kilder og hængte der sine
Offergaver, som Billeder af Hænder, Fødder, Øjne o. s. v., medens
Stumper af Helgenkister eller Knogler, Klædningsstykker og
lignende maatte gøre Gavn mod Sygdom og Fare; dertil kom ogsaa
indviede Medailler, afskrevne Bønner og Besværgelser o. s. v.

Ret snurrigt er det at se, hvorledes Helgenene paa mange
Steder tog ligefrem Arv efter de gamle Guder, hvis Templer de
havde erobret. I det gamle Rom ansaas Romulus for at være
Barndommen særlig gunstig i Erindring om hans egen besværlige
og farlige Barndomstid, og man bragte derfor syge Børn til hans
lille Tempel ved Foden af Palatinerhøjen; nu ligger paa samme
Sted en Kirke indviet til St. Theodorus, og moderne rejsende
fortælle, at man endnu som for 2000 Aar siden kan se
Romer-inder sidde der med deres syge Børn, anraabende Stedets Genius
eller Helgen om Helbredelse.

Højdepunktet af denne Udvikling betegner »malleus
malle-ficarum«, Heksehammeren, et middelalderligt Værk, i hvilket der
gives nøjagtige Kendetegn paa Djævlebesættelser, ligesom der
meddeles Oplysning om alle de Ulykker, denne kan foraarsage, medens
Kuren væsentlig bestaar i at brænde de besatte, et Raad, som
kun blev alt for villig fulgt, og som har kostet Tusender Livet.

Selv længe efter at Videnskabernes Genfødelse havde
beredet Vejen for en mere ædruelig Opfattelse af Sygdomslæren,
bevarede Sindssygdommene og de store Nervelidelser som Epilepsi
og St. Veitsdans deres Anseelse som Djævlebesættelse, saa at man
efter Reformationen kan finde Exorcisme som en anerkendt
Behandling selv i protestantiske Lande. I det danske Kirkeritual
af 1685 gives der udførlige Regler for Besværgelsen og nærmere
Bestemmelse af de Tilfælde, i hvilke det anses for
hensigtsmæssigt, at Præsten ogsaa tilkalder en Medicus, og endnu i Aaret
1787 blev en besat behandlet af 7 Præster i Templekirken i
Bristol, og det lykkedes disse at drive 7 Djævle ud af ham.
Ellers synes Besættelsesteorien ogsaa for Sindssygdommens
Vedkommende at have tabt Terræn, siden Pinel erholdt Konventets
Samtykke til at løse de sindssyge i Bicétre af deres Lænker og
derved muliggjorde en rolig Iagttagelse og Behandling af disse
Lidelser. Dog kan Besættelsesteorien endnu spøge i enkelte
Hjærner, og vi have i Danmark endnu for faa Aar siden set den
Fordring fremsat, at der ved Sindssygehospitalerne skulde forsøges
en særlig gejstlig Behandling sideordnet med den lægevidenskabe-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free