- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
197

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa man kastede Benet i Graven; den samme helbredende
Virkning havde et Ligs Haand. Som beskyttende Midler bares: et
Firkløver, en Bynke, en Hugormebraad, mod Tandpine et Stykke
Pandeskal af en afdød eller en Tand af en Død. For Krampe
anvendtes Kammen af en gul Hane brændt og pulveriseret, men
bedre var dog Blodet af en henrettet.

Alle dise Raad, hvis Tal let kunde forøges i det uendelige
høre øjensynlig ganske simpelthen ind under Fetisehlæren o:
Genstandene ere valgte vilkaarlig og have kun det ene til fælles, at
de have frembragt en eller anden Ideforbindelse med Sygdommen,
eller i øvrigt sat Fantasien i Bevægelse, derfor ogsaa den særlige
Forkærlighed for uhyggelige Ting som Dødningeben, henrettedes
Blod o. s. v.

Ogsaa de skrevne Amuletter, ere endnu stadig i Brug;
saaledes anbefales det mod Koldfeber at bære paa sig følgende
Opskrift:

Abracadabra

Abracadabr

Abracadab

Abracada

Abracad

Abraca

Abrac

Abra

Abr

Ab

A

og Teorien er nu den, at ligesom Linjerne i denne mystiske
Formular stadig blive kortere, saaledes skulle Feberanfaldene
efterhaanden tage af. Der findes ogsaa Formularer, som skulle skrives
paa Brød og spises, netop som Negeren drak Mungo Parks
Besværgelse.

Svarende til Udbanknings- og Udsugningsbehandlingen er
den Tro, at en Kvinde, der har født Tvillinger, og som har et
sjældent Navn, er i Stand til at helbrede for Ryg- og
Lænde-smerter, derved at den syge lægger sig paa Jorden og den kloge
Kone dernæst træder vedkommende i Lændeegnen med højre Fod.

Ofrene ere ligeledes repræsenterede. I »Modsot«, en Sygdom,
der ytrer sig ved Madlede, Mathed o. s. v., maales den syge efter
visse mystiske Regler med en Traad, derpaa klippes et Stykke af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free