- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
198

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

højre Stortaas og Langfingers Negl samt en Lok Haar af Issen;
disse Ting lægges i et trekantet Stykke Papir, der beskrives med
visse Tegn og opbrændes stiltiende.

Overførelse af Sygdomme til Træer anbefaledes særlig
mod Koldfeber. Den syge gik en Torsdag Aften efter Solens
Nedgang stiltiende .hen til et Hyldetræ og gravede en Haandfuld
Muld op ved dets Rod. Jorden lagdes i et Stykke Linned og bares
til næste Aften ved samme Tid, da bragte den syge Jorden
tilbage paa dens Plads og sagde: Hyld du bold, der har du din
sorte Muld og saa den Kold. Men ogsaa andre Ting som en
rød Traad, en Tot Haar, en Klud og lignende kunde ved
Besværgelser faa Sygdomme overført paa sig, og den der rørte ved
dem, fik da Sygdommen; derfor var det i Nørretranders Skik,
naar man traf saadanne mistænkelige Genstande, at korse sig og
spytte paa dem, inden man gik hen der over eller rørte ved dem.

Af Trylleformularer findes blandt Landalmuen en
forbavsende Mængde; mod Forvridning læser man saaledes følgende:
»Jesus ned ad Bjærget red, sin Firefoles Fod han vred, saa satte
han sig af og gav sig til at signe: Ben i Ben, Kød i Kød, Sener
i Sener og Led i Lave; du skal ikke svie, du skal ikke hærpe,
du skal ikke hovne, du skal ikke værke; i Navn G. F. G. S. og
den H. A. Amen.«

Det mærkeligste ved denne Besværgelse er, at man i
Tyskland har fundet Opskrifter paa den, i hvilken den besværgende
ikke er Jesus, men Sjugunt og Sunna, Freja og Fylla og til sidst
Odin, medens Formularen i øvrigt er ordret ens, saa at man her
har et øjensynligt Bevis paa, at Besværgelserne ere af ældgammel
Oprindelse og blot efterhaanden ere forandrede for at passe ind i
den nye Religion.

De fleste Besværgelser have nu et noget kirkeligt Anstrøg med
Anraabelse af den treenige Gud, men der findes dog ogsaa
saadanne, der til Modsætning anraabe Satan, saaledes f. Eks.
følgende Besværgelse, ved hvilken man kan binde den, der er
forgjort: man lader en Hund æde Neglestumper af ham paa
Smørrebrød og siger: »Tag al min Sygdom og al min Ulykke med

i denne Dag og dette Aar og alt saa længe Verden staar, i
Satans Navn.«

I Byerne ere Besværgelserne og Trylleraadene meget mere
afblegede, det er her navnlig de saakaldte Sympatikure, som spille
en Rolle; blandt disse findes simple Fetischer som Kastanier eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free