- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
200

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til at tro paa et Bedrag. Der udkommer nu bestandig ny
spiritistiske Bøger, ja i Amerika findes Tidsskrifter og Dagblade, hvis
væsentlige Indhold er Gengivelsen af saadanne Séancer, hvor
Fortidens store Mænd og Kvinder, som Sokrates, Plato, Apostlene,
Luther o. s. v., give Møde som Aander for paa Yankee-Engelsk
at meddele Tilhørerne de floveste og bedst kendte Sandheder
sammen med en Hoben Fantasterier om Aandemes Tilstand,
deres nærmere og fjæmere Forbindelse med Jordbeboerne o. L,
kort sagt, der opføres nu i Civilisationens Centre Forestillinger,
som ingen grønlandsk Angekok vilde skamme sig ved, og som
enhver jakutisk Schaman eller mongolsk Lama straks vilde
for-staa som Aandebesættelse og for Størstedelen ogsaa vilde kunne
gøre efter.

Selv Mænd, der ved deres øvrige Dannelse skulde være
beskyttede mod den Art Anfægtelser, kurine blive grebne af
Troen paa Aanderne, og man har saaledes et Værk af en fransk
Astronom Flammarion, der i fuldt Alvor diskuterer og antager
Spiritismens Læresætninger, medens en norsk medicinsk Professor
for ikke mere end et Aarstid siden bragte Spørgsmaalet om
Ønskekviste og deres mystiske Ævne til at finde Vand frem for
Videnskabernes Selskab i Norge.

Der er altsaa ingen Grund for de saakaldte dannede
Klasser til at se ned paa Landalmuen eller endog paa de saakaldte
vilde Folk for deres Overtro, tvært imod maa man indrømme, at
i Henseende til Naturopfattelse staa endnu mange af de ældste
og raaeste Forestillinger ved Magt selv hos de Folkeslag og i de
Samfundslag, der mene om sig selv, at de ere paa Højden af
Nutidens Civilisation.

En ganske særegen Plads blandt de mystiske Lægemidler
indtage de saakaldte Arkana, som først i vore Dage have vundet
deres overordentlige Udbredelse. Ordet »Arcanum« betyder noget
hemmelighedsfuldt, overnaturligt og betegner saaledes i og for sig
Værdien af de Lægemidler, der henregnes under denne Gruppe,
men i øvrigt omfattes under denne Benævnelse Ting af højst
forskellig Natur, der blot have den ene Egenskab til fælles, at
deres Sammensætning holdes hemmelig af Opfinderne, idet disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free