- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
202

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sukker og Svovl med lidt vellugtende æterisk Olie, ligesom ogsaa
forskellige af de engelske hair-restorers og hair-renewers. I
England er foretaget kemisk Undersøgelse af 19 saadanne
Farvemidler, og af disse indeholdt de 18 Bly i betydelig Mængde;
blandt de farlige, blyholdige Midler var der forskellige, der som
Hall’s vegetable Sicilian hairrenewer bar Paaskrift om,
udelukkende at indeholde uskadelige Plantestoffer.

Andre Toiletmidler ere ikke skadelige, men blot unyttige,
saaledes Lilionese, der bestaar af lidt Potaske og Borax, opløst i
fortyndet og parfumeret Spiritus; et ganske enkelt er endog
fornuftig sammensat, saaledes det amerikanske »Sozodont«, der
anbefales som Renselsesmiddel for Tænderne og bestaar af Sæbe,
opløst i fortyndet Spiritus og Glycerin; her stikker Hestefoden
kun frem ved den aldeles urimelig overdrevne Pris, der forlanges,
og som er c. 3 Gange højere end de anvendte Stoffers Værdi.

Blandt de Arkana, der udraabes som ny Opfindelser, der
kunne hjælpe mod talløse Sygdomme, findes mange gamle og for
Lægerne velkendte Lægemidler og Sammensætninger, til Dels
saadanne, som tidligere have været i almindelig Brug, men senere
ere forladte som uvirksomme eller uhensigtsmæssig sammensatte,
men til Dels ogsaa saadanne, der have en ganske begrænset
Virkning og med Nytte kunne anvendes mod bestemte Symptomer,
men ved at bruges i Flæng mod ganske forskelligartede Lidelser
som oftest ere uden Virkning og endog kunne skade derved, at
de syge ved Troen paa dem afholdes fra at søge en fornuftig
Behandling.

Maaske det mest udskregne og mest virtuosmæssig
ud-basunede Middel af denne Art er Hoff’s Maltekstrakt. En lysk
Forfatter, Eduard Hahn, der har skrevet den førnævnte Bog om
Arkana, karakteriserer dette »Sundhedsøl« paa følgende Maade:
»Oprindelig var Hoff’s Maltekstrakt et daarligt Slags undergæret
(bajersk) 01, hvori der var kommet et Øludtræk af Bukkeblad,
Korbendikt og Tørstetræbark samt smaa Mængder af Sukkerkulør,
Koriander, Kardemome, Kanel, Anis og Potaske. Senere forøgedes
Tilsætningernes Antal med Kartoffelstivelsesyrup og noget Glycerin.
Skønt Hoff har benægtet, at hans Maltekstrakt indeholder
Tørstetræbark og skønt ikke alle Kemikere have kunnet paavise det,
findes denne Bark dog i Virkeligheden næsten altid i dette i
Sandhed væmmelige Pøjt (scheussliches Gesöff), men Fabrikanten
har af og til glemt at tilsætte en eller anden af Bestanddelene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free