- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
210

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - E. A. O. Skram: Schwester Weleicka

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

særdeles, det var først da det tog paa at læges, og da der var
ved at gaa Rosen i Saaret, at Pinen begyndte.

Schwester havde nogle Nætter maattet vaage hos en
døende tysk Soldat i Stuen ved Siden af den danske. Den døende
led meget og maatte idelig lindres. Inde paa den danske Stue
plejede alt nu at være roligt om Nætterne. Der brændte en svag
Natlampe henne i det ene Hjørne af det store Rum ligesom i
Stuen ved Siden af, og naar én tilfældig vaagnede, kunde han
ved den vage Belysning se Schwester Weleicka gaa stille fra og
til inde hos Tyskeren, der næsten uafbrudt stønnede. Denne
Lyd var man vant til, det forhindrede ikke Søvnen. Korporalen
var den, som hyppigst vaagnede, Saaret brændte ham, men lige
over for den Lidelse, som foregik i Stuen ved Siden af, kunde han
ikke bekvemme sig til at give sin Smerte til Kende. Han havde
dog nu og da om Natten vekslet hviskende Ord med Schwester
Weleicka, hun havde strøget ham over Haaret og sagt, at han
skulde se at sove, og han plejede da ogsaa at falde i Søvn
hurtig efter.

Den fjærde Nat — Tyskeren maatte nu dø, det var
ubegribeligt, at han levede — vaagnede Korporalen med en ulidelig
Svie og Hede i Saaret, Forbindingen pinte ham, tør og haard,
som den var bleven. Han saa den unge Nonne sidde træt paa
en Stol umiddelbart inden for Døren til den tyske Stue, en
Klagelyd der inde fra fik hende til at løfte Hovedet, og lidt efter
rejste hun sig og gik bort til den døende. Korporalen bed
Tænderne sammen og lukkede Øjnene; ved en svag Lyd aabnede
han dem paa ny, og han saa da Schwester Weleicka, der var
kommen tilbage til Døren, staa med Haanden paa Ryggen af sin
umagelige Stol ligesom lyttende. Alt var stille. Saa kunde han
ikke mere, han maatte stønne lidt. Øjeblikkelig var Nonnen ved
hans Sæng. Hvad var der i Vejen? Ak, hun maatte ikke blive
vred, men han kunde ikke sove for Svie og Pine i Saaret. »Vent
lidt, jeg vil blot se til min Patient der inde, saa skal jeg hjælpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free