Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de mange intetsigende, høflige Talemaader, hvoraf Luften er
svanger. Jeg sigter til Ordene »af Guds Naade«, som i alle Love
og Kundgørelser sættes foran »Konge til Danmark« og den øvrige
overflødige Titulatur.
Lærde Granskere oplyse, at Kongerne dermed oprindelig
ønskede at lægge deres kristelige Ydmyghed for Dagen og slaa
fast for sig selv og al Verden, at de intet vare i og af sig selv,
men skyldte Gud alt; hvis saa er, varede det i alt Fald ikke
overdreven længe, inden Piben fik en anden Lyd. Det gik hermed,
som det saa ofte gaar, at en Ting til sidst kommer til at betyde
akkurat det omvendte af hvad der fra først af var tilsigtet. Der
indtraadte et Tidspunkt, hvor »af Guds Naade« blev. ét med
Folkefrihedens Undergang og Kongernes absolute Selvraadighed.
Et slaaende Eksempel have vi i vor egen Historie. Det
var som bekendt Frederik den tredje, under hvem Enevælden
blev indført. Hans Søn, Christian den femte, var altsaa den
første, der besteg Tronen som Selvhersker. Aaret efter, den
7de Juni 1671, blev han salvet i Frederiksborg Slotskirke af
Sællands Biskop, Johan Wandal, som i en lang Tale udviklede
den ny Statsform, hvorunder Danmark og Norge nu levede, og
blandt andet udtrykte han sig da paa følgende Maade’):
»Naar Paulus siger, at Overmagten eller Overøvrigheden
er af Gud selv beskikket og er Guds egen Forordning, da vil han
dermed vise, at den af Gud umiddelbart og uden nogen anden
mellemgaaende virkende Aarsag er indstiftet og forordnet paa
den Maade, som ellers al Naturens ordentlige Løb og Stjærnernes
visse Gang paa Himlen er af Gud selv i Skabelsen beskikket.
Derfor kalde og Kongerne sig med al Rette Konger af Guds
Naade, dermed erkendende ingen anden end Gud alene for den,
hvis Velgerning det er, at de regere og herske over deres Folk og
Undersaatter.
Det er Guds egen himmelske og guddommelige Majestæts
herlige, glimrende Straaler, som fremskinne og glinse i de
jordiske Majestæter, og det er samme allerhøjeste Konges egen
kongelige Trone, hvilken Kongerne paa Jorden i hans Sted besidde.
Ligesom Gud selv har indgivet og indplantet en Frygt og
Rædsel for Mennesket udi alle Dyr paa Jorden, udi alle Fugle
’) Se: Johan Wandal: Christian den femtes kongelige Salvings sandfærdige
Beskrivelse. København, 1671.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
