- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
216

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

under Himlen og i alle Fisk udi Havet, saa har Gud og indsat
i Menneskenes Hjærter en Frygt og Rædsel for de høje Øvrigheder
og Regenter.

Herren selv giver Kongerne den høje Æretitel, at han
kalder dem Guder og den Allerhøjestes Sønner. Der er ingen over
disse jordiske Guder og den Allerhøjestes Sønner; de have og
ingen at svare eller gøre Regnskab foruden den himmelske Gud
alene, han, som er den Allerhøjeste over al Jorden og meget
ophøjet over alle andre Guder. Dersom disse jordiske Guder synde
og forse sig, da synde de imod den højeste Gud alene og ej
imod Menneskene. Der er heller ingen mellem Gud selv og disse
hans Statholdere, som kan sætte dem til Rette, naar de forse sig,
eller som kan fordre Regnskab af dem for deres Handlinger,
men Gud alene er deres Overmand og Overdommer. Ti ligesom
de af Gud alene umiddelbart ere beskikkede og forordnede, saa
afhænge de ogsaa af ham alene og ere ham umiddelbart
undergivne.

Denne Øvrigheds Overmagt er en saadan høj og suveræn
Magt, som ingen maa eller kan modstaa, med mindre han vil
modslaa Guds egen Forordning og derved hente sig selv en haard
Dom og Straf over Halsen. Hvo, som sætter sig op imod
Overøvrigheden, fører Krig imod Gud, sig selv til Ulykke og Fordærvelse.
Dersom Kongen vil misbruge saadan sin høje Ret og Magt til at
undertrykke, da skal der ej være andet Raad og Middel for
Undersaatteme uden det alene, at de kunne raabe til Herren over
deres Konge, eftersom den eneste Appellations Ret over Kongerne
paa Jorden findes hos Gud i Himlen. Ti ligesom det tilhører
Kongen at regere over Folket, saa tilhører det Undersaatteme at
være Kongens Tjænere. Kongen skal herske baade over
Under-saatternes Personer og over deres Gods og Ejendom, hvoraf han
enten kan fordre Tiende efter sin Vilje eller udi Nøds Tid tage
det ganske bort til sin og sine Krigsfolks Conservation og til den
algemene Velstands Beskærmelse mod sine og Rigets Fjender.«

Om disse Betragtninger, som uden Tvivl i sin Tid have
fundet kraftig Genklang i saa godt som alle Tilhørernes Hjærter,
tør man dristig paastaa, at de nu til Dags ere aldeles
uforstaae-lige for det overvejende Flertal af os; de klinge som Røster paa
et fremmed, ukendt Tungemaal. Enhver, som blot har nogen
Kundskab og Tænkning, véd, at det Grundlag, hvorpaa de hvile,
er uholdbart. Det forholder sig ingenlunde saaledes, at Gud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free