- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
217

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

umiddelbart har indstiftet Kongemagten; den er overhovedet slet
ikke bleven til paa samme Maade som Naturens Løb og
Sjæm-emes Gang. Ti medens vi Mennesker slet ingen Indflydelse have
eller have haft paa, hvorledes Stjæmerne vandre og hvorledes
Naturlovene virke, saa er det uimodsigeligt, at det er’ gennem
menneskelige Handlinger og Skæbner, at Tronerne ere bievne
rejste. Vil man nu indvende, at det dog er et guddommeligt
Forsyn, som har staaet, bag ved og ledet de menneskelige Viljer
saaledes, at deres Samvirken tilvejebragte det Resultat, som netop
kom ud, saa skal jeg gærne samtykke deri; men jeg maa da
tillige bemærke, at, naar man vil have Forsynet med i én Periode
af Historien, saa gaar det ikke an at udelukke det fra de andre.
Heraf følger, at, hvis det var Forsynet, som styrede Frederik den
tredje til at gribe Enevælden, saa var det ogsaa efter Forsynets
Bestemmelse, at der 1848 blev gjort Ende paa denne Enevælde.
Og hvis det var i sin gode historiske Orden, at Wandal og hans
samtidige priste sig lykkelige, fordi de vare bievne Trælle, saa er
det heller ikke mere end billigt, at vi ere glade, fordi vi ere
bievne fri. Ja det skulde gaa underlig til, om vor Glæde ikke

var større end vore Forfædres. Man plejer ofte at længes efter

de saakaldte gode gamle Tider. Hvis det ellers er sandt, hvad
der siges om, at Historien er en Fremadskriden, saa turde

det være nok saa godt at høre til den sidst fødte Slægt. Det

maatte være et underligt Menneske, som, efter at have smagt
Frihedens Sødme, kunde have Lyst til atter at opleve Fædrenes
Trældom.

I Spørgsmaalet om Kongemagtens Oprindelse og Udvikling
skal jeg for øvrigt ikke fordybe mig; det vil jeg lade Historikerne
om for ene og alene at holde mig til de nu foreliggende
Kendsgerninger. Og en Kendsgerning er det da, at i alt Fald den
Magt, som vor Konge nu har, ikke er umiddelbart anordnet af
Gud, men fastslaaet gennem Afstemninger paa en grundlovgivende
Rigsforsamling, og at ligesaa dens Udøvelse ikke blot staar
under guddommeligt Tilsyn, men ogsaa under Tilsyn af
Mennesker, idet den stadig kontrolleres af de Mænd, som Folket
vælgér til Rigsdagen. Men naar saa er, vilde det da ikke være
rigtigst og mest stemmende med Sandheden, om vi arbejdede paa
at faa Ordene »af Guds Naade« udslettede af den kongelige
Titulatur? Af den Mening ere mange, men til disse kan jeg dog paa
ingen Maade slutte mig. Det maa nemlig indrømmes, at Grund-

Tilskueren. 1884. ta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free