Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loven har givet Kongen en saadan Stilling, at han maa siges at
være »af Guds Naade« i en helt anden Forstand, end det er
Tilfældet med os andre.
For det første gælder det om os, at vi — naar undtages
Lensbesiddere — ikke fødes til vor Virksomhed. Det er muligt,
at en Grosserers Søn bliver Grosserer og en Skomagers
Skomager, men der foreligger kun en Mulighed, ikke en
Nødvendighed derfor. Vedkommendes eget Valg og mange Haande
Forhold, hvorover hverken han eller Faderen er Herre, kunne føre
ham over i en ganske anden Virksomhed. Kongen derimod fødes
til Konge; Kronen gaar uvægerlig i Arv fra Faderen til den
ældste Søn. Dernæst ere vi ikke alene Gud, men ogsaa
menneskelige Love undergivne. Hvis vi forse os, kan man straffe os;
ja vi kunne forse os saa haardt, at vi miste vort Borgerskab, at
vi indespærres i Fængsel, ja at vi maa bøde med vort Liv.
Kongen derimod staar ingen uden Gud til Ansvar; hvorledes han
end opfører sig, tør man aldrig gaa i Rette med ham. Han er
ikke nogen menneskelig Ret undergiven; Kronen viger ikke fra
hans Hoved, før han gaar i Graven eller selv af egen Drift
nedlægger den.
En tredje Udvej blev antydet af »Dagbladet« i en Artikel
d. Ilte Januar, hvori det med Fynd og Klem bekæmpede
»Kongedømmet af Guds Naade« og hævdede, »at Revolutionen kan
være etisk og politisk tilladelig, ja en Pligt for Folket imod sig
selv«. Denne Mulighed bør vi lade de konservative beholde for
sig selv. I vor Grundlov findes som bekendt ingen Paragraf om
Revolutioner. Dens Givere ere gaaede ud fra den rigtige
Forudsætning, at det i Danmark vil gaa med Konge og Folk som i de
gode gamle Kærlighedshistorier, hvor vedkommende trods alle
Genvordigheder til Slutning altid havne i et lykkeligt Ægteskab.
Paa Arveligheden og Ansvarsløsheden er det, at
Kongedømmet beror; hvis de forsvinde, er Landet bleven forvandlet til
en Republik. Det vilde i saa Henseende ikke hjælpe det
allermindste, om man vedtog fremdeles at kalde Overhovedet for
Konge; faktisk vilde han dcg ikke være Konge, men Præsident.
Det er fremdeles indlysende, at disse to Punkter staa i den
nøjeste Forbindelse med hinanden. Man kan kun træde i Spidsen
for et Samfund ad to Veje, enten ved Fødsel eller ved Valg. For
Fuldstændigheds Skyld skal jeg dog bemærke, at der gives en
tredje Vej, som er en Forbindelse af de to andre, idet Folket kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
