- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
219

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

have Valgfrihed, men saaledes, at det ved Lov eller Sædvane er
nødt til at vælge mellem Mænd, der ved Fødsel tilhøre en
bestemt Familie. Sligt var i gamle Tider Skik i Danmark. Saa
længe Valget er undergivet en saadan Begrænsning, kan
Kongedømmet endnu vedblive at være Kongedømme og staa paa
Ansvarsfrihedens Grund; men naar Valget er helt ubundet, saa at
det træffer Mænd, hvem de øvrige Borgere i alle Maader agte for
deres lige, da er det utænkeligt, at de i Længden ville fraskrive
sig Retten til atter at vrage ham, hvis han skuffer deres
Forventninger. De ville under ingen Omstændigheder gaa videre end
i den nuværende franske Republik, hvor det vel ordentligvis ikke
er Præsidenten, men Ministrene, som bære Ansvaret for
Regeringens Handlinger, men hvor dog Præsidenten kan sættes under
Tiltale, naar han anses for skyldig i Højforræderi.

Hvis vi for fra skulde indrette en Stat, vilde vi vanskelig
falde paa at indføre Kongedømmet, og selv om vi havde Lyst
dertil, vilde vort Forehavende snart vise sig at være en
Umulighed. Man kan ikke paa én Gang ved Lov gøre en enkelt Mand
til en Undtagelse fra Borgernes fælles Vilkaar. For at virke maa
Lovene være rodfæstede i gamle Sædvaner og livskraftige Følelser.
Naar vi have det Kongedømme, som vi have, saa er det derfor
udelukkende, fordi det er bygget paa en Række af historiske
Forudsætninger; det staar som en ærværdig Lævning fra den Tid,
da Folket ingen Raadighed havde over sine Anliggender, fra den
Tid, da man troede, at Gud selv havde lagt al Magt i en jordisk
Statholders Haand. Uundgaaelig rejser sig da det Spørgsmaal,
om vi handle vel i at bevare denne Lævning, om vi ikke vilde
være bedre farne, hvis vi ganske brød med Fortiden og indrettede
os som Republik.

Ogsaa i vort Fødeland har vel ikke mange, men dog
enkelte Røster hævet sig for denne Anskuelse, og de have øjensynlig
let ved at vinde Spillet, saa længe man bevæger sig paa den
rene Tænknings Omraade. Ti det maa for det første indrømmes,
at Fødsel aldeles ikke er nogen Borgen for Dygtighed; det er en
ren Overtro, hvis man indbilder sig, at visse Familier ere i
Besiddelse af det underfulde Privilegium at frembringe dygtige
Stats-mænd; stundum slaar det til, men lige saa ofte gaar det galt.
Historien fortæller om mangfoldige Konger, som aldeles ikke
duede til deres Gerning, om Konger, som ikke blot vare dumme,
men som oven i Kjøbet vare ondskabsfulde og nedsunkne i alle

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free