- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
221

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som blive satte til at regere, og at dette netop vil blive Følgen,
saafremt vi ombytte Fødselsretten med Valg og fastsætte, at
Herskeren skal staa til Ansvar for sine Gerninger.

Der er kun én forbistret Vanskelighed ved dette tiltalende

System, og det er, at vi ikke ere lidenskabsløse Engle, men
skrøbelige Mennesker. Jeg tør ikke nægte, at Engle kunne sætte
sig hen for i al Ro og Mag at overveje, hvem der har det
klareste Hoved og det kærligste Hjærte, og at de derpaa, naar
Overvejelserne ere forbi, med rørende Beskedenhed ville bøje sig for
den Ærkeengel, som efter omhyggelige Undersøgelser maa anses
or den mest udmærkede. Men det er uimodsigeligt, at vi
Mennesker nu én Gang ikke ere saaledes indrettede. Vi ere forsynede
med stor Egenkærlighed og Selvtillid, saa at vi alle sammen nære
en ustyrlig Lyst til at anse os selv eller dog i alt Fald denne

eller hin gode Ven for den bedste og dygtigste. Dette medfører,

at vore Overvejelser uundgaaelig ende med en Strid om Magten.
Snart kæmpe vi med Kanoner og Geværer, snart med Partier og
Afstemninger. Og man maa være meget naiv for at indbilde sig,
at Sejeren tilfalder den bedste og dygtigste, nej, det vil altid
være den stærkeste, som tager Magten, og ved den stærkeste
förstaas den, som har den mest ubetvingelige Ærgerrighed i
Forbindelse med et dumdristigt Mod, en flammende Veltalenhed, en mægtig
Ævne til at styre eller hvad det nu end for Resten maatte være
for en Egenskab, som i dette givne Øjeblik er mest i Stand til
at paavirke Sindene. Og ad den Vej, Magten vindes, vil den
ogsaa bevares. I Stedet for virkelig Frihed, hvor hver eneste saa
vidt muligt faar, hvad han kan gøre Krav paa, indtræder en
Partiregering, der hæver nogle paa andres Bekostning. Og det
hjælper aldeles ikke, at man i Forfatningen indfører en eller
anden Bestemmelse, hvorefter Overhovedet naar som helst kan
stilles for en Domstol; ti det, at han er bleven Overhoved,
betyder netop, at han er i Besiddelse af Midler, hvorved han med
Lethed kan sikre sig mod enhver Retsforfølgelse.

Finder man denne Skildring overdreven, saa er
Overdrivelsen i alt Fald ikke større end Republikanernes, naar de afmale
Kongedømmets Mangler. Man behøver for Resten kun at studere,
hvad der er sket i forskellige Republiker, f. Eks. i de
sydamerikanske, for at erfare, at der gives Virkeligheder, som fuldkommen
svare til, ja endog overgaa den antydede Mulighed. Det er
naturligvis tænkeligt, at vi vilde bære os fornuftigere ad end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free