Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han vil, til Ministre. Hvis Ordet »ubetinget« tages i sit fulde,
ubegrænsede Omfang, er det klart, at Grundloven kun bliver en
Omvej, ad hvilken Enevælden atter rykker ind i Landet. Ti en
Konge kan naturligvis altid finde et vist Antal Mænd, som
samtykke i hans Handlinger, og forudsat, at de ikke begaa
ligefremme Ulovligheder, saa at en Rigsret kan faa dem fjæmede fra
deres Embeder, bliver det altsaa i hvert foreliggende Tilfælde den
kongelige Vilje, som skal gøre Udslaget.
Men i samme Øjeblik slige Teorier hævdes, have vi
Striden gaaende. Ti at et Folk er frit, vil sige, at det selv danner
sig en Mening, om hvad der skal ske, og hvorledes det skal ske.
Og Ministrene ere ikke blot Kongens Tjænere, de skulle tillige
som Administrationens Spidser sørge for Udførelsen af den
folkelige Vilje. Mon et Folk i Længden vil finde sig i, at Ministrene
rent tilsidesætte den ene Side af deres Opgave? Dette er lidet
troligt. Selv om Ministrene i øvrigt ere nok saa udmærkede
Personer, vil det til sidst med høje Raab forlange dem afløste.
Og der maa da indtræde ét af to: Enten maa de have Magt til
at sprænge Forfatningen, hvis Vedvaren, naar de forblive ved
Roret, er en tom Form, eller ogsaa maa de *vige Pladsen for
Mænd, som ere i Samklang med Folket. I vore Dage kan der
vanskelig være Tvivl om, hvilken af disse Muligheder der vil gaa
af med Sejeren. Fordum mente man, at Folket var til for
Kongedømmets Skyld; men den Omdannelse, som skal foregaa med
det, bestaar netop deri, at det bringes til almindelig Bevidsthed,
at Kongedømmet udelukkende er til for Folkets Skyld, saa at det
ingen moralsk Ret har til at være, naar det vil gaa paa egen
Haand i Stedet for at fremme de folkelige Interesser. Jeg véd
meget vel, at adskillige af dem, som jeg her har for Øje, ikke
mene det saa slemt, og at de, naar det kom til Stykket, vilde
være med til at fordømme ethvert virkeligt Forsøg paa at
lyksaliggøre os med Enevælde i gammel Stil; men naar saa er, indser
jeg ikke, hvorfor de give sig af med Lærdomme, i hvilke der
kun er Mening, hvis man vil godkende en rent personlig Politik,
for hvilken der afgjort ingen Plads er under en fri Forfatning.
Det er i Kongedømmets egen vel forstaaede Interesse, at der
bliver gjort Ende paa al den umodne Tale om, at Kongen kan
tage til Ministre, hvem han vil; Spørgsmaalet maa mellem
fornuftige Mennesker besvares derhen, at han naturligvis kun bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
