- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
225

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tage dem, der have Ævne og Vilje til at føre Folket videre paa
Fremskridtets Bane.

For at forsvare sin Stædighed tager man sin Tilflugt til
Grundlovens § 13. Om man end nok saa gæme vilde, des værre
man kan ikke; ti det gælder fremfor alt om at være
forfatningstro. Hvad staar der da i den berømmelige Paragraf? Mon, at
Kongen i Valget af Ministre har Ret til at følge sine personlige
Tilbøjeligheder? Aldeles ikke. Det hedder ganske simpelt, at
»Kongen udnævner og afskediger sine Ministre«. Eller med andre
Ord: der indrømmes ham Valgfrihed; men det forudsættes
naturligvis, at han bruger Friheden med Maadehold saaledes nemlig,
at han i sit Valg indskrænker sig til Kredsen af de Mænd, som
virkelig ere skikkede til Pladsen, og til Skikkethed hører fremfor
alt den særlige Dygtighed at kunne samle et Flertal paa
Rigsdagen om de for Landets Vel nødvendige Love. Al anden
Dygtighed bliver betydningsløs, naar denne fattes. Havde vi her
hjemme Statsmænd saa fremragende som Bismarck og
Gladstone, saa maatte vi dog undlade at nyde godt af dem, hvis
det af en eller anden Grund var dem en Umulighed at vinde
Rigsdagens Tillid. Det kan jo dog ikke nytte at fortolke § 13
saaledes, at alle de Paragrafer, som handle om Rigsdagens
Myndighed, faktisk miste deres Gyldighed.

Der er kun ét rimeligt Forsvar, det absolute Højre kan
føre for sin ubegribelige Fortolkning, idet det nemlig kan gøre
gældende, at den er en nødvendig Ensidighed, som er bleven
fremkaldt ved den modsatte Ensidighed, hvori Venstre har gjort
sig skyldig. Men som det let vil ses, værner dette Forsvar kun
om deres Personer, ikke om deres Anskuelser. Vi finde det alle
tilgiveligt, at en Mand bliver hidsig og i sin Hidsighed forløber
sig, saa at han siger mere, end han kan staa ved. Men derfor
bliver det, han siger, dog akkurat lige galt, og det er ikke mer
end billigt, at han ændrer sine Udtryk, naar Sindsligevægten
genoprettes. Forhaabentlig vil en saadan Genoprettelse ikke lade
vente alt for længe paa sig. Hidsighed er ikke helt at fordømme;
den er stundum endog ret klædelig; men naar den fortsættes i
Aarevis, antager den Karakter af det unaturlige.

Den Venstre-Ensidighed, hvortil jeg sigtede, kan kort og
godt betegnes ved Ordet »Parlamentarisme«, hvis jeg da herved
forstaar den Teori eller Praksis, at det er den sejerrige
Rigsdagsopposition, som uden videre danner det ny Ministerium, saa at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free