- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
226

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongen blot har den formelle Ulejlighed at undertegne
Udnævnelsen. I Følge dette Standpunkt løses altsaa de mulige
Modsigelser mellem den kongelige og den folkelige Vilje paa den Maade,
at hin altid bøjer sig for denne. Enkelte have ment, at sligt
skulde stemme med vor Grundlov; men dette maa bestemt
benægtes. At den ingenlunde har tænkt sig Kongen som en
Nikkedukke, fremgaar tilstrækkeligt af §§ 15—16, hvor han skildres
som den, der virkelig for Alvor fører Forsædet i Statsraadet og
aldeles ikke er indskrænket til uden videre at underskrive, hvad
det maatte behage Ministrene at forelægge ham. Men naar han
har en virkelig Indflydelse paa Ministeriets Virksomhed, saa er
det en Selvfølge, at han ogsaa maa have en saadan paa dets
Dannelse. Hvis en Konge tilfældigvis altid stemte overens med
Rigsdagsflertallet, kunde det naturligvis let faa Udseende af, at
han selv ingen personlig Mening havde; men man vilde aldeles
ikke have Ret til at fastslaa, at det nu ogsaa forholdt sig
saaledes og burde forholde sig saaledes, saa at man vrededes paa
hans Efterfølger, naar denne bar sig anderledes ad. En slig
Vrede vilde være ugrundlovmæssig, efterdi den rene
Parlamentarisme uimodsigelig er ét med Kongedømmets faktiske
Afskaffelse.

Som en afgørende Indvending herimod peger man hen paa
England, hvor Kongedømmet og Parlamentarismen gaa venlig
Haand i Haand. Men for ikke at tale om, at det endnu ikke har
vist sig, om Kongedømmet under disse Vilkaar i Længden kan
vedblive at holde sig, saa maa man ikke overse, at hvad der
passer for ét. Land, derfor ikke behøver at passe for et andet.
Og der er en gennemgribende Forskel mellem England og
Danmark. England ejer en mægtig og indflydelsesrig Adel, der, selv
om dens direkte politiske Magt uafbrudt formindskes, dog stadig
spiller en stor social Rolle. Som dette Aristokratis Spidse har
Kongedømmet en vidt rækkende social Betydning, der tillader det
ved alle Anledninger saa vel ind ad til som ud ad til at optræde
som Nationens værdigste Repræsentant. Her i Danmark mangle
vi noget tilsvarende. Vor Adel er for lille og afmægtig til at
afgive et solidt Grundlag for en Trone. Hvis Kongen slet ingen
politisk Magt havde, vilde han derfor inden føje Tid almindelig
erkendes for en temmelig overflødig Prydelse. Han og
Konseils-præsidenten vilde i den Grad blive jævnbyrdige, at Landet ikke
paa én Gang vilde have Plads for dem begge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free