- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
227

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vil vi have et Kongedømme, bør vi derfor i mine Tanker
ogsaa aabent anerkende, at der tilkommer Kongen et afgørende
Ord ved Dannelsen af Ministeriet, og det er just ved dets
Dannelse og ikke saa meget under dets senere Virksomhed, at han
skal have noget at sige. Det ligger i Sagens Natur, at han
ordentligvis ikke blander sig i Enkelthederne, men overlader disses
Afgørelse til dem, der skulle bære Ansvaret. Det er i hele den
Aand og Retning, hvori Regeringen føres, at hans Tilværelse
lægger sig for Dagen.

Det kunde maaske synes, at jeg er hildet i en Modsigelse,
eg paastod nylig, at der under en fri Forfatning ikke er Plads
for en rent personlig Konges Politik, og nu hævder jeg dog en
personlig Indgriben fra hans Side. Men Modsigelsen er kun
tilsyneladende. Det personlige kan baade betyde en egenkærlig
Omsorg for private Interesser og et ejendommeligt Blik for, hvad
det heles Vel kræver. Og det er selvfølgelig ene og alene i sidst
nævnte Forstand jeg mener, at en Konge har Lov til at gøre sig
gældende.

Naar jeg taler om et ejendommeligt Blik, tænker jeg
aldeles ikke paa den ualmindelige Dygtighed i faglig eller i
almindelig politisk Henseende, hvoraf en Konge kan være i Besiddelse.
Sligt er en Tilfældighed, hvorpaa man ikke kan bygge noget i en
Statshusholdning. Og med al Respekt for Genier anser jeg det
ærligt talt for en tvivlsom Lykke for et Land, at det har en
Konge, som henhører under denne Klasse. Ti Genier pleje at
være uberegnelige og ustyrlige med Hensyn til de Ideer, de have
sat sig i Hovedet. De kunne gøre umaadelig Nytte ved som
Sædemænd at udstrø deres Ideer blandt os, være sig nu, at de
optræde i Literaturen eller i Forsamlinger. Men for at Ideerne
skulle blive brugelige i Livet, er det nu en Gang en ubønhørlig
Lov, at der maa slaas en Smule af paa deres Idealitet, saa at de

til Gengæld faa et mere praktisk Tilsnit.

Det bedste for et frit Land turde derfor vistnok være en
Konge, som har et godt Hjærte cg en sund, jævn Sans. Har
han disse Egenskaber, saa vil Kongedømmet under hans Ledelse
blive til en sand Velsignelse. Man maa nemlig erindre, at under

virkelig frie Forfatninger er det Flertallet, som faar Magten. Her-

til er der intet at sige; lovlige Afgørelser kunne ikke faas paa
anden Vej. Men man vilde tage meget fejl, hvis man indbildte
sig, at Flertallet ogsaa altid ubetinget har Retten paa sin Side.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free