- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
228

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette er naturligvis en Umulighed, da et Parti som bekendt kun
bliver til og sammenholdes ved en god Portion Lidenskabelighed
og Ensidighed. Det er derfor en stor Mislighed, hvis Flertallets
Sejer bliver saa absolut, at Mindretallene med den Ret, som de
repræsentere, rent trænges tilbage. Man siger rigtig nok, at det
saa maa blive deres Opgave ved Anspændelse af alle deres Kræfter
at arbejde sig frem til at blive et nyt Flertal, der kan fortrænge
det regerende. Men for ikke at tale om, at disse evindelige
Partikampe let kunne blive alt for voldsomme og demoraliserende, saa
er det navnlig hos smaa Folk ingenlunde givet, at et endog
meget berettiget Mindretal kan skaffe sig tilstrækkelig Ørelyd for
sine Interesser. Vort Folk er f. Eks. saa lille, at det vanskelig
kan yde ordentlig Mandskab til alle de Retninger, som fortjæne
at komme i Betragtning. Og der gives derhos Anskuelser, som
have et betydeligt politisk Værd, men hvis Ordførere — hvad
enten man nu vil rose eller dadle det — som oftest ere for
aandelig fornemme til at ville indlade sig paa de Intriger og Kampe,
uden hvilke man ingen politisk Magt opnaar.

Her er det nu, at Kongen kan virke udjævnende,
dæmpende og mildnende. Just fordi hans Trone ikke anfægtes af de
skiftende Flertal, og han selv ikke stiger ned paa den politiske
Arena, kan han holde sin Sjæl saa meget udenfor
Lidenskabeligheden, at han bedre end Partiernes Førere faar Øje paa de
uretmæssige Fordringer, hvori de staa i Fare for at hildes, og det saa
meget mere, som han i Kraft af sin ophøjede Stilling er den
eneste Mand i Landet, der altid kan faa fat paa dem alle og
tvinge dem til en sømmelig og aaben Forhandling. Naturligvis
mener jeg ikke, at han skal bruge sin Magt til i Længden at
forholde Flertallet dets Ret; derved lammer han kun sin egen
Gerning, som maa lykkes desto bedre, jo klarere det staar for
alle, at han selv er lydig mod Forfatningen. Men han kan ved
at fremskynde eller forhale et Ministeriums Afgang og ved at
paavirke Beskaffenheden af dets Sammensætning styre
Statsskibet saaledes, at de værste Skær omsejles, og Sagerne faa en
jævnere og roligere Gænge, end de kunde have faaet uden ham.
Han kommer altsaa til at spille omtrent den samme Rolle som
Regulatoren i et Urværk; og i samme Grad som han har Held
hertil, saa at de forskellige Retninger føle, at de i ham have et
sikkert Tilhold, naar de blot ikke ville være utaalmodige, men
bie, til deres Time kommer, i samme Grad vil Kongedømmet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free