- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
229

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vokse sig fast i den almindelige Bevidsthed. Folket vil mere og
mere omfatte det med Ærbødighed og Hengivenhed og indse, at
det ikke blot er en Garanti for Ordenen, men ogsaa den fasteste
Støtte for den forfatningsmæssige Frihed.

De, som ikke have formaaet at løsrive sig fra
Forestillingerne om det gamle Kongedømme af Guds Naade, ville
selvfølgelig være meget utilfredse med den Skildring, jeg her har givet af
Kongens Opgave. De ville ikke blive trætte af at forsikre, at han
paa den Maade ikke faar nogen virkelig Magt, men kun bliver
Flertallets Haandlanger. Om mere kan der imidlertid ikke være
Tale, hvis det skal være Alvor med en fri Forfatning. Og jeg
kan til Gengæld forsikre disse Mænd, at de ved deres Fordringer
kun bringe Kongedømmet i Miskredit og forøge Antallet af
Republikanerne. Det turde for øvrigt være en stor Misforstaaelse,
naar man kalder denne Magt ringe, ja der kan endog spørges,
om den absolute Konge i Grunden nogen Sinde har haft en, der
var større. Det er kun en ren Indbildning, hvis man tror, at en
Konge, fordi der ingen Rigsdag er til, kan gøre alt, hvad ham
behager. Han er jo dog ikke mere end et Menneske med en
begrænset Synskreds og Rækkeævne. Heller ikke han kan undvære
Ministre og Raadgivere. Og hvor ofte er det ikke sket, at
Enevældens tilsyneladende Repræsentant ikke naaede højere end til
at være sine Ministres Tjæner! han faldt i Hænderne paa et
Hofparti, der skjulte for ham, hvad der ikke passede i dets Kram
og umærkelig styrede hans Handlinger. Derimod er det netop
det gode ved en fri Forfatning, at intet kan holdes nede, og at
der trindt om i Folket opvokser Mænd, som kende dets Trang og
vinde dets Tillid. I saadanne har Kongen langt brugeligere
Raadgivere end i dem, han selv har skabt. Der kan udrettes mere
ved Samvirken med frie Mænd, som sige imod, end ved
Herredømme over frygtagtige Tjænere, der snakke én efter Munden
for saa dog bag hans Ryg alligevel at fremme deres egne private
FormaaL

Til de forskellige Tider har Kongedømmet en forskellig
Opgave. Spørge vi om, hvilke Krav der nu for Tiden her hjemme
stilles til det, saa er det ikke svært at finde Svaret. Ti vi véd
jo alle, at der nu gennem mange Aar har raset en Strid, som
fortærer vore Kræfter, som fylder Sindene med Bitterhed og
truer med at umuliggøre alle Fremskridt. Det er indlysende,
at Kongemagten ikke kan forholde sig ligegyldig hertil, at det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free