Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kendt har imidlertid vort Venstre valgt en anden
Fremgangs-maade, idet det rent ud har vægret sig ved at forhandle med
det forhaandenværende Ministerium. I Stedet for selv at kritisere
denne Politik, skal jeg give Ordet til en Mand’, hvem ingen vil
beskylde for Mangel paa demokratisk Sindelag, nemlig til
Tscher-ning, som paa et afgørende Punkt af sit Liv sagde1): »Jeg er
traadt ud af Bestyrelsen for Bondevennernes Selskab, fordi dens
Formand antog det nødvendigt at betræde en politisk Vej, som
jeg holder for i høj Grad fordærvelig for den sunde Udvikling af
Friheden. Jeg mener hermed det, at gøre Kampen mod
Ministeriet til et Formaal i Stedet for at holde den paa Sagernes
Gebet og lade Kongen raade for Valget af Ministre«.
Men idet jeg her slutter mig til Tschernings Dom, vil
jeg tillige hævde, at i Politik intet er unyttigere og fordærveligere
end at klage over sine Modstanderes Misgreb. Fejl begaa vi jo
alle sammen. Højre handler derfor forstandigst, naar det griber
i sin egen Barm for at efterforske, om det muligvis ikke selv
skulde være brødebetynget, og naar det da er bleven nødt til en
Syndsbekendelse, vil det forhaabentlig have faaet fornøden Sindsro
til at overveje, om Grunden til Venstres Færd virkelig, som man
har for Skik at sige, udelukkende skulde være at søge i enkelte
Føreres Ærgerrighed og hidsige Utaalmodighed. Man maa være
baade blind og døv for ikke at opdage, at der bag ved det alt
sammen ligger en stor social Kendsgerning, og det er slige Ting,
som gøre Udslaget i Politiken; mod dem nytter det slet ikke at
stampe.
Begivenhederne i 1848 betød, at de universitetsdannede og
den højere Borgerstand fik Overtaget. De mente det sikkert
overmaade vel med de andre Stænder; men de ansaa det for givet,
at det var dem selv, som skulde regere, og naar de sværmede
for en fri Valglov, var det i Haabet om, at man altid vilde vælge
dem til Repræsentanter og godvillig -finde sig i deres
Formynderskab. Dette Haab er blevet skuffet. Formyndere kunne være
fortræffelige, men vel at mærke kun til en vis Tid. Der
kommer et Øjeblik, hvor Børnene ere voksede til og ubønhørlig kræve
selv at raade. Dette er den egentlige Betydning af det, som nu
sker. Bønderne ville ikke blot formelt, men ogsaa faktisk have
den Indflydelse, som Valgloven har lagt i deres Hænder; de ville
’) Se Efterladte Papirer III, S. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
