Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - A. C. Larsen: Om Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længere betragte os som overordnede Væsener; de ville i
alle Maader anerkendes af os som vore jævnbyrdige. Heri kan
jeg for mit Vedkommende ikke fortænke dem; hvis vi selv vare
Bønder, vilde vi tænke paa samme Vis. Og jeg tror ogsaa, at
det er til hele Landets Gavn, at denne sociale Forandring
fore-gaar. I et Land saa demokratisk som vort maa der
nødvendigvis udvikle sig en stor, bred Mellemstand, som kan tage Rigets
Skæbne paa sine Skuldre. Vore Købsteder ere for faa og smaa
til at spille denne Rolle; Mellemstanden maa brede sig alle Vegne;
det bliver ikke til noget med den, før i det mindste
Gaardmænd-ene træde ind i dens Rækker. De, som ere i Besiddelse af en
højere Dannelse, maa opgive Tanken om ligefrem at herske over
Bønderne; attraa de for Fremtiden Indflydelse, maa de se at
op-naa den ved et jævnt, ligefremt Væsen og ved saa dygtige
Bestræbelser, at det gaar op for alle, at man umulig kan
undvære dem.
Her er Stridens Kærne, og her er det, at Forskellen mellem
det absolute og det moderate Højre lægger sig for Dagen. De
absolute- Højremænd ville standse den demokratiske Bevægelse og
politisk fastholde et Udviklingstrin, som i social Henseende er
overvundet. I dette Øjemed paakalde de Kongemagten og bede
den anvende Landstinget til at holde Folketinget nede; de mene,
at de handle i Landets Interesse, men uden at de selv vide det,
er det dog deres egen private Interesse, hvorfor de kæmpe, og
det er ikke gaaet op for dem, at, naar Kongemagten bruges
saaledes, er det ikke mere det hele Folk, men en enkelt Stand, som
den tjæner. Derimod bøje vi moderate Højremænd os for de
sociale Kendsgerninger, og vi nære det Haab, at Kongemagten
ved Ministerforandringer, der svare til vor nuværende sociale
Tilstand, vil med hele sin vægtige Avtoritet stifte Fred mellem
Landsting og Folketing, mellem By og Land, mellem Borger og
Bonde, mellem den højere og lavere Dannelse.
Saa vidt jeg kan skønne, er der ingen Grund til at sørge
over, at Fredsslutningen har ladet saa længe vente paa sig. Striden
har gjort sin store Nytte. Hvis Venstre allerede for længere Tid
siden havde faaet Statsroret i sine Hænder, er det ikke umuligt,
at det vilde være gaaet saa iltert frem, at det havde opmandet
Højre til en Modstand, som kunde have bragt Forfatningen i Fare.
Under Striden er Hidsigheden bleven dæmpet og afløst af en
klarere Bevidsthed om Maalet. Gennem Visnepolitiken og de der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
