- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
236

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Overbevisning og givet den et saa fyldigt Udslag i den
praktiske Politik, som muligt. Cobden var den, der stak hans
Bevidsthed vaagen og bestandig æggede det søgende og sandhedshigende
i den længere frem. Længe betragtede Peel ham dog kun som en
paatrængende, irriterende Fredsforstyrrer, men efterhaanden som
hans Modstandskraft blev svagere, formildedes hans Stemning.
Oftere og oftere saa man ham følge Cobdens Ord i anspændt
lyttende Stilling og med de nervøse Ansigtstrækninger, der for en
skarpsynet Iagttager som Disraeli tydelig varslede om den
tilstundende Svingning. I Februar 1845 var han naaet saa vidt, at
han under en Tale af Cobden, som det havde været hans Hensigt
at imødegaa, pludselig hørte op at gøre sine sædvanlige Notitser
og til sidst krøllede Papiret sammen og sagde til sin Sidemand
paa Ministerbænken: »De maa svare paa dette her, for jeg
kan ikke«.

Aarene 1844 og 45 var en vanskelig Tid for Liguen.
Rigelig Høst havde bragt Kornpriseme til at falde stærkt, og
dermed var fulgt et ikke ringe Opsving for Handel og Industri og
en Stigning i Arbejdslønnen. Nu var der ganske vist intet, som
klarere beviste Rigtigheden af Cobdens og de andres Paasland: at
lave Kornpriser var en Livsbetingelse for England, og at man
derfor burde søge at gøre dette Gode saa uafhængigt af
Naturforholdene som muligt, men de bedre Tider fjærnede det hele
Spørgsmaal fra den almindelige Bevidsthed, og
Agitationsvilkaar-ene forringedes. Cobden tog heraf Anledning til at gennemføre
en Udvidelse i Liguens Taktik: man vedblev med Møderne omkring
i Landet, men den meste Kraft kastedes nu over paa
Valgforberedelserne. Der vedligeholdtes en stadig Forbindelse mellem Raadet
og Vælgerne i de Kredse, hvor der mentes at være Mulighed for
at sætte Frihandelskandidater igennem, og omtrent 300,000 Mænd
i alle Egne af Landet fik stadig Liguens Blade og Agitationsskrifter
tilsendte med Posten. For at afholde Udgifterne ved en Agitation
af denne Art forlangte og fik Liguen ved lutter frivillige Bidrag et
nyt Fond paa 100,000 £. Hvad man lagde mest Vægt paa var
dog at skabe nye Vælgere. Der var i Valgloven en Bestemmelse
om, at enhver Mand, der ejede Jord, som aarlig kunde indbringe
40 Sh., havde Valgret i Landdistrikterne, og Cobden rejste nu en
mægtig Agitation for at formaa Liguens Tilhængere til at erhverve
sig saadanne smaa Landejendomme og derved skaffe sig
Stemmeret i Kredse, hvor ellers Godsejerindflydelsen vilde være den over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free