- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
237

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vejende. Han tillagde denne Sags Fremgang en overordentlig
Betydning og saa i den Slutstenen paa den hele Bevægelse, det
bedste af alle Midler til at overføre den politiske Magt fra
Landaristokratiet til Middelstanden og den højere Arbejderstand. Som
sædvanlig forstod han at sætte Masserne i Bevægelse: Tusender
fulgte hans Raad og købte Jord og Stemmeret for deres Sparepenge.

Under alt dette havde Cobden tunge Bekymringer at kæmpe
med i sine private Forhold. Alt som hans Magt og Anseelse steg
i det offentlige Liv, forringedes hans økonomiske Stilling. Frederik
Cobden kunde ikke alene staa for Styret, saaledes som han maatte
nu, da al Richards Energi samlede sig om Agitationen:
Forretningen »manglede et Hoved«. Allerede i de første Aar, Cobden
sad i Parlamentet, kan man af hans Breve til Broderen se, hvor
klart han var sig bevidst, at det gik ned ad Bakke, men han var
nu saa uløselig bunden til sit offentlige Hverv, at han ikke vilde
tænke paa at forlade det. Desuden følte han sig bestandig sikker
paa, at Kampen snart maatte være endt. Denne smittende Vished
om Sejerens Nærhed gav ham meget af den frisknende, nydannende
Ævne, paa hvilken hans og hele Bevægelsens Tiltrækningskraft i
saa høj Grad beroede, men den blev i mere end én Henseende
farlig for hans private Velfærd. Den var Skyld i, at han bestandig
havde Fornemmelsen af ikke at burde give sig af med sine egne
Sager, da der netop nu kun behøvedes en kortvarig Anstrængelse
for at faa Sejeren i Hænde. Endelig bleve de Farer, der truede
Forretningen, saa store, at selv Cobden ikke kunde nægte for sig
selv, at nu gjaldt det straks at tage fat med fuld Kraft, hvis Ruinen
skulde undgaaes. I September 1845 fattede han da den Beslutning
at forlade Ligue og Parlament, og det skønt han nu mere end
nogenSinde var sikker paa, at Kampens Afslutning var nær. »Blot
tre Ugers Regnvejr«, havde han kort forinden sagt, »medens
Hveden blomstrer eller er i Modning, og Kornloven vil falde«.
Det var kun Hensynet til Hustru og Børn, der tvang Beslutningen
igennem hos ham, og det har sikkert været hans Livs mørkeste
Dag, da han gav Afkald paa at føre sine gamle Kampfæller til
den sidste Storm og paa at dele Sejerens Glæde med dem.
Lykkeligvis for ham var Katastrofen nærmere, end nogen anede. Da
Bright, som den Gang var paa Agitationsrejse, modtog det Brev,
i hvilket Cobden meddelte ham sit Forsæt, var den Regn, som
gjorde Efteraaret 1845 saa skæbnesvangert, allerede begyndt at
falde, og det var øjensynligt, at nu var det kun en kort Tid, det gjaldt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free