- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
241

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dage efter Ophævelseslovens Vedtagelse holdtes det afsluttende
Møde i Manchester: da Liguens Virksomhed erklæredes for endt,
fulgte en langvarig, dyb Tavshed, som ingen ret havde Mod til
at bryde. Enhver følte den som Ophøret af et vægtigt Stykke
Englands Historie.

Cobden benyttede denne Lejlighed til — som saa ofte før
— at lægge alle paa Sinde, med hvor ringe Ret han for
Offentligheden var kommen til at staa som den hele Bevægelses Bærer.
Han erklærede, at ikke faa havde været hans jævnlige eller
Over-mænd i Iver for Sagen og agitatorisk Ævne. Ikke desto mindre
vedblev den offentlige Mening saa vel i Liguen som i hele
Befolkningen at give ham Æren og Takken for Reformen, og denne
Stemning fik et Udslag i den store Nationalsubskription, man
satte i Gang for ham. Det var almindelig bekendt, at Cobden
gik ud af Kampen som en ruineret Mand, og «Tanken, om at han,
der havde bidraget saa meget til at forøge andres Velstand, selv
skulde lide Mangel, fik Bidragene til at flyde rigeligere ind, end
nogen havde troet muligt: de naaede til næsten D/s Mill. Kroner.
Cobden tog mod Gaven, skønt kun med megen Overvindelse. En
stor Del af den gik med til at afvikle hans Forretning, som viste
sig at staa endnu siettere, end man havde troet. For
Fremtiden indrettede han altsaa sit Liv udelukkende paa offentlig
Virksomhed.

Straks efter Liguens Slutningsmøde flyttede han med sin
Familie ud i en af Wales’ smukkeste Egne for at nyde den stille,
landlige Ro, han i Kampens Dage saa ofte havde længtes efter.
Han kunde haardt trænge til den; Nervesystemet var rystet,
og den megen Talen for store Forsamlinger, ofte i fri Luft,
havde medført alvorlige Strube- og Brystlidelser. Men det
offentlige Livs Hvirvel havde grebet ham: han var naaet hinsides det
Punkt, hvor den stille, hvilende Nydelse er mulig ud over enkelte
Timer. Til en af sine Venner skriver han: »For ti Aar siden, før
jeg blev Agitator, tilbragte jeg et Par Dage i dette Hus. Naar
jeg sammenligner mine Følelser den Gang og nu, mærker jeg,
hvor meget jeg har tabt ved at vinde offentligt Ry. Det barske
Vejrlig har gjort mig uskikket til Havnens Ro, og jeg er bange,
jeg aldrig mere kan kaste Anker. Det er, [som laa der en
magnetisk Haand paa min Pande, eller som om der var en
Urostifter i mig, der jog mig fremad mod min egen Vilje.« Det var
store Planer, der groede i ham og betog ham Glæden over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free