- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
243

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ledes og bedre end hjemme, og dog slog han ikke af paa sin
varme engelske Nationalfølelse. Fordi han mente, England i
mange Henseender kunde lære af andre Lande, blev han ingen
gnaven Kritiker af de hjemlige Forhold og var altid villig til at
give sit eget Land Palmen, hvor det fortjænte det. Dette aabne
og upartiske Blik paa alle Forhold gjorde ham til en bedre
Iagttager, hvor han kom hen, end største Delen af hans politiske
Kaldsfæller, og det er næppe nogen Overdrivelse at sige, at han
vendte hjem fra sin Rejse med en rigere, mere selvset og
selvoplevet Erfaring om evropæiske Forhold, end nogen anden engelsk
Statsmand paa den Tid besad. Han skulde ikke længe efter faa
rigelig Brug for den og samtidig erfare, hvor ene han stod i sin
Opfattelse af udenrigspolitiske Spørgsmaal.

Med Cobdens Hjemkomst begynder et nyt Afsnit af hans
offentlige Liv. Det fik langt fra den glimrende Karakter, som det
første. Hans politiske Formaal bleve større, men ogsaa
vanskeligere at naa, og alt som Kampen mere og mere rykkede over
paa den almindelige Politiks Omraade, traadte hans Uvilje mod
Partikombinationer og parlamentarisk Taktik og hans Mangel
paa Ævne til at underordne den enkelte Sag under Situationen
ham stedse mere hindrende i Vejen. Han vedblev med sit Ȏn Ting
ad Gangen«, men der var ikke længere noget enkelt
Reform-spørgsmaal, om hvilket man kunde samle et Flertal, der var rede
til at gaa mod Maalet tværs igennem de bestaaende Partier.
Sagen var, at Liguens Sejer netop havde ført til, at Partierne
vare bievne mere lydhøre for den offentlige Mening, mere sandt
repræsentative end før, saa at Befolkningen nu ikke behøvede at
optræde uafhængigt af dem, men kunde haabe at faa sine Ønsker
frem gennem dem. Den Opgave, der nu laa for, var den, som
Gladstone mange Aar efter løste: at samle alle liberale
Afskygninger — Whigger, Peeliter og Manehestermænd — i ét stort
Fremskridtsparti, hvis venstre Fløj særlig maatte virke hen til at
opagitere Befolkningen paa enkelte Reformspørgsmaal, saaledes at
Partiets mere konservative Elementer nødtes til at optage dem
paa det fælles Program. Cobden havde ganske vist tænkt sig noget
lignende med det store Borgerparti, han allerede i
Komlov-bevægelsens Dage havde varslet om, men han var ikke den rette
til at føre Tanken igennem. Hitn vilde bygge af nyt og paa bar
Grund, ikke efter vanlig engelsk Vis sammenarbejde og ændre
det givne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free