- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
244

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I og for sig staar Cobden ikke mindre beundringsværdig i
denne anden Periode af sit Liv end i den første. Hans hele
politiske Virksomhed var en harmonisk Udfoldelse af enkelte
simple Grundideer, og de senere Aars Stræben gik væsentlig ud
paa at virkeliggøre de Udviklingsmuligheder, han under Agitationen
selv havde erklæret for uadskillelige fra Frihandelstanken. Under
de Nederlag og Skuffelser, han fra nu af bestandig maatte lide,
viser hans uforgængelige Principtroskab, hans rene og sanddru
Sind sig klarere end nogen Sinde før. De Spørgsmaal, som
fremfor alt laa ham paa Sinde, vare Jordejendommens Fordeling,
Folkeundervisning, Finansreform og Forholdet til Udlandet. For
Landboreform en var hans Opmærksomhed allerede bleven stærkt vakt
under hans Agitationsrejser i Landdistrikterne, og da han efter
sin Hjemkomst købte sin Fødegaard og boede der en stor Del
af Aaret, blev han bestandig stærkere knyttet til Sagen. Han
var baade af økonomiske og politiske Grunde en varm Tilhænger
af Selvejendom og arbejdede hen imod en Lovgivning, der kunde
hidføre de store samlede Godsers Udstykning og en Lettelse af
de uforholdsmæssige Byrder, der hvilede paa Grundejendoms
Overdragelse. I sin sidste offentlige Tale ytrede han: »Hvis jeg

var 25 eller 30 Aar gammel, i Stedet for at jeg uheldigvis er det
dobbelte, vilde jeg tage Adam Smith i min Haand og danne en
Ligue for Frihandel med Jord ligesom den, vi havde for
Frihandel med Korn.« Nogen samlet Agitation kom han aldrig til
at udfolde i dette Spørgsmaal, men i de Taler og Skrifter, hvor
han lejlighedsvis er kommen ind paa Sagen, har han leveret
dygtige Bidrag til dens Forstaaelse og i mange Kredse vakt en
hæftig Uvilje mod den bestaaende Tilstand. Det var særlig fra
denne Side, han mente, det irske Spørgsmaal skulde ses, og
Felt-raabet »Irland for Irlænderne« var ogsaa hans. Trods sin ringe
personlige Sympati for den irske Nationalitet og særlig for dens
Repræsentanter i Parlamentet, udtalte han sig til Tider
saaledes, at hans Ord endnu den Dag i Dag vilde kunne
underskrives af den radikaleste Landliguemand. Han bestemmer
Irlands Hovedulykke som den, »at en stor Mængde Jord ejes af
Efterkommerne af en Race Erobrere, der bo uden for Landet
og hvis Eksistens saaledes paa dobbelt Maade holder Erobringen
og Undertrykkelsen i frisk Minde," medens de indfødte udelukkes
fra at komme i Besiddelse af Jordejendom og saaledes fra at faa
nogen Interesse i, at der hersker rolige Tilstande i Landet«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free