- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
245

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For Almueundervisningen følte Cobden saare varmt.
Det var denne Sag, der tidligst fik ham frem for Offentligheden, og
lige til sin Død vedblev han at anse den som afgørende for
Englands politiske Fremtid. Han saa den eneste Garanti for en
rolig, fremadskridende Udvikling i Massernes Oplysning og mente
nu — ligesom i Kornlovagitationens Dage —, at den væsentligste
Side ved enhver Agitation burde være den oplysende. Selv blev
han aldrig træt af at være Folkelærer i stor Stil. Han saa Kilden
til al slet Politik i Uvidenhed og lagde derfor bestandig, naar
han agiterede for eller imod en Sag, Hovedvægten paa at belyse
de faktiske Forhold, der stode i Forbindelse med den, saa klart
og indtrængende som muligt. I selve Skolesagen var hans
Program: Kommuneskoler med gratis og tvungen Undervisning og
Udelukkelse af dogmatisk Religionsundervisning. Han naaede
ikke selv at se det ført ud i Livet, men det er nu, paa det første
Punkt nær, gældende Lov i England.

Noget af det første, der slog Cobden, da han som ungt
Parlamentsmedlem begyndte at sætte sig ind i
Statshusholdningens Enkeltheder, var, hvordan »de stakkels Djævle af Skatteydere
bleve plyndrede for deres Penge«. Det harmede ham, at de
Millioner, der for det overvejende Flertals Vedkommende vare
Udbyttet af strængt Arbejde og pinlig Paapassenhed, skulde
kastes bort til Ting, der efter hans Overbevisning vare unyttige
eller ligefrem skadelige. Saa længe Kornlovkampagnen varede,
maatte han nøjes med i Ny og Næ at røre lidt ved Sagen, men da
den var endt, gjorde han Finansreformen til sin Hovedopgave.
Hans Plan var simpel og gennemgribende: ved Besparelser i den
civile Administration vilde han indvinde l1/* Mill. Lstr., ved
Reduktion af Militærbudgetet, 81/* Mill., for saa at anvende det
fremkomne Overskud til at stryge saa godt som al Told paa
rene Brugsgenstande samt Vindues- og Avertissementsafgifterne.
Han sluttede sig nøje til en allerede bestaaende
Agitationsforening, hvis Formaal var finansiel Reform, og Bright og han
gjorde endog et Forsøg paa at skabe en ny omfattende Bevægelse
med Finansreformen og Valgrettens Udvidelse som Løsen. De
vilde tage Antikornlovliguen til Mønster og ventede Tilslutning
fra deres gamle Tilhængere, men Agitationen fik aldrig rigtig
Livskraft. Det kom først og fremmest af, at Tiden ikke længere
var saadanne Enkeltformationer udenfor Partierne gunstig, men
der var ogsaa afgørende indre Fejl. Cobden havde bestandig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free