- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
246

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lidt ond Samvittighed, fordi han her havde svigtet et af sine
Yndlingsprinciper ved at hægte to forskelligartede Sager sammen
i én Agitation, og dertil kom, at han af Hjærtet kun gik med til det
ene af Punkterne: Finansreformen. For Stemmerettens Udvidelse
var og blev han lunken; han var rede til at støtte den, men
havde ingen rigtig Tillid til den. Saa længe der endnu bestod
saa megen grov politisk Overtro — og det ikke mindst i de
lavere Lag —, troede han ikke paa, at en Parlamentsreform vilde
give større Sikkerhed for en virkelig Reformpolitiks
Gennemførelse, og hans Universalmiddel var nu som før det: at sprede
politisk Oplysning blandt Befolkningen ved gennemgribende
Agitation for enkelte politiske Hovedreformer. Grundfejlen i hans
Opfattelse var den at overse Betydningen af at den endelige
Afgørelse af Spørgsmaal som Undervisnings-, Landbo- og Finansreform
blev lagt i de Klassers Haand, hvis Interesser det ved disse
Reformer netop var Hensigten at tjæne, og som havde mindst
Fordel af at opretholde det bestaaende. Her saa Bright langt
klarere, idet han aabent erklærede Valgrettens Udvidelse for den
Grundreform, af hvilken alle de andre vare afhængige. Cobdens
Stilling til Valgreformen viste klart, at hans Kombinationsævne
og strategiske Blik svigtede ham, naar det gjaldt den politiske
Situation i sin Helhed, medens Bright traadte i Forgrunden som
den, der var designeret til at føre Manchesterideerne ud i den
praktiske Politik.

Uenigheden mellem de to Venner om dette Spørgsmaal
formaaede ikke at skille dem — hverken personlig eller politisk.
Mulig var det sket, hvis den indre Reformpolitik havde faaet en
hurtig og uhæmmet Vækst, men allerede begyndte
Udenrigs-politiken at lægge sig skyggende over det politiske Liv, og det
skulde snart komme saa vidt, at det ikke længere var
Reform-spørgsmaal, men Krigs- og Interventionspolitik, der optog de
flestes Tanker. Her stod Cobden og Bright sammen til det sidste,
og under deres fælles haabløse Kamp mod hele Landets offentlige
Mening knyttedes de endnu tættere til hinanden end i de gode
Dage, — saa tæt at de ikke mere kunde skilles.

Afsky for Krig var det dybest liggende politiske Instinkt
hos Cobden. Tanken om en Kamp for den nationale Eksistens
laa ham som Englænder fjærn, den Krig, han havde at tage
Stilling til, var den evropæiske Interventionskrig eller
Erobrings-og Straffekrigen i fremmede Verdensdele. Krigen og hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free