- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
247

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fulgte med den var alle hans Idealers og al hans praktiske Stræbens
Dødsfjende. Han elskede den roligt fremad skridende Udvikling og
det frie, fredelige Samarbejde mellem alle Kræfter. Hans Maal var
at nedbryde alle de Mure, som Fordommen og de misforstaaede
Særinteresser taarne op mellem Stænder og Nationer, saa at
enhver frit kunde udnytte sine Ævner til sit eget og det heles Tarv.
Hvad betød nu Krigen for ham? den betød de økonomiske
Værdiers Ødelæggelse, en Beskatning, der lammede den enkeltes
Virksomhed, Vedligeholdelse af Skinsyge og Had mellem
Nationerne. Naar han stred for Frihandel og Finansreform, var det
kæreste Haab, han knyttede til Sejeren, det at formindske
Sandsynligheden for Krig, og han havde den tillidsfulde Tro til
Menneskene, at havde de først lært at kende, hvilke Velsignelser det
frie Samkvem mellem Landene bragte, vilde det være umuligt at
skrue dem tilbage til de gamle nationale Fordomme. Det var en
Tid lang den almindelige Tro om Cobden, at han af religiøse og
humane Grunde fordømte al Krig, men et saa absolut Standpunkt
var han langt fra at indtage. Han var paa dette Punkt’, som
paa alle andre, kommen til sin Overbevisning ad den praktiske
Erfarings Vej, og jo mere han havde set Krigens Skadelighed for
de Interesser, han satte højest, jo mere havde ogsaa hans Følelse
rejst sig imod den. Derfor fordømte han heller ikke
Forsvarskrigen, ti han forstod fuldt ud, hvad national Uafhængighed
betød og troede intet Offer for stort, naar det gjaldt den. Hvad
han vilde var kun, at man, inden man førte Krig eller indlod sig
paa en Politik, der kunde lede dertil, nøje skulde overveje, om de
moralske og materielle Fordele, der var Sandsynlighed for at
vinde, vare en Krig værd, og i Henhold til dette Princip
fordømte han alle de Kolonialkrige og Krige for evropæisk
Ligevægt, som England paa hans Tid førte eller truede med. Det
var hans Overbevisning, at intet var urimeligere og mere
ødelæggende end disse evige Indblandinger i Fastlandsstaternes indre
Forhold eller internationale Mellemværender. Han benægtede, at
Englands Livsinteresser vare knyttede til Magtfordelingen paa
Kontinentet og paastod, at en engelsk Regering hverken kunde
have Indsigt eller Magt nok til saaledes at opkaste sig til et Slags
evropæisk Forsyn, og at man ved disse Indblandinger i
Almindelighed kun opnaaede at gøre sig alle Parter til Uvenner, ogsaa
den Magt, man støttede, idet man i ni Tilfælde af ti maatte lade den
i Stikken efter først at have fristet den til at stille sin Sag paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free