- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
249

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overbevisning. Denne Synsmaade lagde han ogsaa til Grund
for sin Udenrigspolitik. Atter og atter greb han ind i
fremmede Staters Forhold, for ved gode Raad og Trusler at hidføre
den Ordning af deres Forfatningsforhold o. dsl., som forekom
ham den bedste. Han lededes i disse Bestræbelser gennemgaaende
af en velment Iver for at opfylde det, han betragtede som sit
Lands Mission og for at nærme andre Landes Institutioner saa
meget som muligt til det engelske Forbillede, men Resultatet blev
som oftest Fortræd for alle Parter. Hans Fremfærd var
irriterende hensynsløs og alt andet end konsekvent, og dertil kom, at
han ikke just havde det fineste Blik for fremmede Nationers
Ejendommeligheder. Et sandt Prøvekort af hans Mangler som
Udenrigfepolitiker faar man gennem den berømte Don Pacifico-Sag.
En Portugiser, Don Pacifico, der som hjemmehørende i Gibraltar
var engelsk Undersaat, havde bosat sig i Athen, og hans Hus
var der under et Opløb bleven plyndret af en Folkehob. Han
klagede til den engelske Regering over Avtoriteternes Passivitet
i denne Sag og indgav en Fordring paa den græske Stat, i
hvilken de forskellige Genstande, der vare bievne ødelagte for ham,
ansloges til fabelagtige Værdier. Denne og et Par andre, ikke
synderlig mere berettigede Fordringer fra engelske Undersaatter
tog Lord Palmerston i sin Haand, og med grov Tilsidesættelse
af almindelig diplomatisk Skik afviste han alle Mæglingstilbud
og lod en engelsk Flaadeafdeling beslaglægge 15 græske
Handelsskibe i Piræus’ Havn som Sikkerhed for Opfyldelsen af de
omtvistede Krav. Det hele førte til, at Udenrigsministeren maatte
finde sig i en drøj Reprimande fra den russiske Regering, kom
halvvejs paa Kant med Frankrig og saa endda til sidst maatte
nøjes med en meget mindre Sum end den, han oprindelig havde
gjort Fordring paa.

Om denne Affære rejste der sig i 1850 en Debat i
Underhuset, som skulde blive af væsentlig Betydning for Palmerstons
Stilling i det hele. Mod et Dadelsvotum i Overhuset var der
foreslaaet en Tillidserklæring i det andet Kammer, og om den
stod Slaget. Det blev en Kamp for eller mod den palmerstonske
Udenrigspolitik i sin Helhed, og skønt Betingelserne vare
ugunstige, vandt den angrebne Slaget. Hans vidunderlige Magt over
Parlamentets Stemning viste sig her i fuld Klarhed. Den — som
hans Popularitet i det hele — beroede ikke paa nye Tanker eller

Tilskueren. 1884. . 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free