- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
250

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glimrende Form, men han havde en enestaaende Ævne til at
træffe netop den Tone, Folk i Øjeblikket vare mest stemte for at
høre og til at give alle deres Fordomme og Fornemmelser et
fuldt og energisk Udtryk. Ved Siden af megen taktisk Snildhed
havde han en ejendommelig jævnt-humoristisk Maade at
fremsætte sine Tanker paa, som besnærede Folk og bibragte dem den
Forestilling, at han var mere aabenhjærtig og folkelig end nogen
anden Minister. Det vilde være Uret at nægte, at hans
Fædrelandskærlighed var varm og oprigtig, og naar hans Landsmænd saa
ham hundse og forurette andre Nationer, bar de gærne over med
ham, fordi de vidste, at Maalet altid var »at hævde Englands
Ære«. Desuden beundrede man hans raske, egenmægtige Færd
og ansaa den for Bevis paa Karakterfasthed, uden at spørge videre
om dens Berettigelse. Hans store Tale i Pacifico-Debaten
skaffede ham Landets oprigtige Beundring. Han var den Gang 65
Aar gammel, men talte fem Timer igennem, fra Aftenen faldt paa,
til det gryede mod Morgen, uden at standse og uden at bruge en
eneste Notits. Og hvilken Tale! Blottet som den var for Ideer,
skadelige som dens Doktriner vare, optog den i sin brede Strøm
al den nationale Selvforgudelse, al den Ringeagt for Udlændinge,
som den Gang boede i saa godt som hver eneste Englænders
Hjærte, og Palmerston blev paa den i et Nu »det ægte engelskes«
ideale Repræsentant. De Ord, hvormed han endte sin Tale, lyste
henover den engelske Udenrigspolitik i hele den følgende Periode
og kastede deres Gyldenskær over mangen en brutal Krænkelse
af andre Nationers Ret: »Ligesom Oldtidens Romer følte sig
sikker mod nedværdigende Behandling, naar han kunde sige »civis
Romanus sum«, saaledes bør ogsaa enhver engelsk Undersaat,
hvor han end færdes, kunne stole paa, at Englands vaagne Øje
og stærke Arm vil beskytte ham mod Uret og Krænkelse«.

Forgæves førte Talere som Cobden, Peel og Gladstone
deres bedste Argumenter i Ilden mod denne Frase: deres
Nederlag var uundgaaeligt. Og hvad der viste sig her, gentog sig i
bestandig større Maalestok i de følgende Aar. Da Napoleon IH
1852 havde tilranet sig Kejsertronen, udbrød den første af de
»Invasionspanik«’er, der karakteriserede Perioden. Der gik ikke
en Dag uden Rygter om krigerske Forberedelser hinsides Kanalen,
alle rettede mod England; man troede almindelig, at den nye
Kejser ikke tænkte paa andet end hovedkulds at styrte sig i Krig
med England: det var den gamle Napoleons Spøgelse, der gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free