- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
252

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og enkelte andre — satte deres Indflydelse ind paa at hindre, at
det kom til Krig, fik Raabet »Russerven« imod sig, men intet
kunde være falskere. Da Kossuth besøgte England, efter at den
ungarske Revolution var endt, var Cobden en af dem, der bidrog
mest til at skaffe ham en glimrende Modtagelse, og i sine Taler
paa Kossuthmøderne brugte han de hæftigste Ord mod Rusland
og dets Intervention i Ungarn. Han nøjedes ikke med Ord alene.
Da Rusland paa Londonerbørsen forsøgte at stifte et Laan, der
skulde dække Udgifterne ved den ungarske Krig, rejste Cobden
en i Handelsverdenen hidtil ukendt Bevægelse. Han holdt Møder
i Cityen, hvor han indtrængende lagde alle paa Sinde, hvor
tankeløst det var, ikke at tage moralske og socialøkonomiske
Hensyn ved Anbringelsen af Penge i Statslaan. Han advarede
mod Laanet som en uproduktiv Kapitalanbringelse og fremfor
alt som en Haandsrækning til en halvbarbarisk Magt i Anledning
af frihedsfjendske og umenneskelige Handlinger: »de engelske

Pengemænd, der støtte slige Laan, blive i Virkeligheden
Medskyldige i Fastlands-Despoternes Forbrydelser og Grusomheder.« —
Cobden havde nogle Maaneder i Forvejen rejst en lignende
Bevægelse i Anledning af et østerrigsk Läan, og i begge Tilfælde
havde han styrket sin Sag ved at godtgøre, hvor usikre disse
Kapitalanbringelser vare i rent finansiel Henseende. Hvad der
slog ned var dog selvfølgelig hans kække Forsøg paa at hævde
moralske Grundsætninger ogsaa paa et Omraade, hvor man hidtil
havde ment at kunne lade rent selviske Hensyn raade.
Selvfølgelig vilde Børsen som Helhed ikke vide noget af den cobdenske
»Sentimentalitet«, og mange gamle Tilhængere af Liguen spurgte
forundret, hvorfor de nu pludselig ikke mere maatte have Lov
til at »købe paa det billigste Marked og sælge paa det
dyreste«. De, der spurgte saaledes, havde aldrig forstaaet
Cobden. Han havde ofret sig til Frihandelstanken, fordi han saa
den som Moder til mægtige moralske Fremskridt, og han vilde,
at dens Anvendelse paa ethvert Punkt skulde følge sædeligo
Love. — Hans Optræden overfor de to Laan vakte en betydelig
Opmærksomhed, men et Par Aar efter var alt glemt, og han gik
til sin Fredsagitation under den dobbelte Anklage for Mangel paa
Fædrelandssind og Velvilje mod kontinentalt Despoti.

Den Periode, der nu fulgte, var sikkert den pinligste i
Cobdens Liv. Han og Bright skyede ingen Anstrængelse for at vende
Stemningen, men absolut uden Virkning. Krigsbegejstringen steg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free