- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
253

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og steg, Krigen erklæredes og Landets Øjne vendtes bestandig
mere mod Lord Palmerston. Palmerston var ganske vist
allerede før Krigens Udbrud bleven Minister, men denne Gang var
det Indenrigsportefeuillen, der tilfaldt ham, og langt fra at
tillægge ham nogen Delagtighed i de Fejl, der bleve begaaede, satte
Flertallet sig bestandig fastere i den Mening, at Ulykken netop
var den, at han ikke havde Indflydelse nok. Resultatet blev, at
Ministeriet paa Begivenhedernes mest kritiske Punkt
rekonstrueredes med Palmerston som Førsteminister, og virkelig fik alt nu
en anden Gænge. Vilde man endelig fortsætte Krigen, var det
ogsaa øjensynligt, at den Mand burde i Spidsen, som var mest
overbevist om Krigspolitikens Berettigelse og havde bedst Ævne
til at gennemføre den.

Medens Palmerstons Popularitet naaede sit Højdepunkt,
blev der stedse mere ensomt om Cobden. Han, der havde været
Folkemødernes Helt, kunde knap længere komme til Orde i nogen
offentlig Forsamling, og selv i hans egen Valgkreds erklærede
man sig mod ham. Palmerston skrev til en af de engelske
Gesandter: »Den engelske Nation er enstemmig i denne Sag; jeg
siger enstemmig, ti Cobden, Bright & Co. kan jeg ikke regne for
noget c, og han viste mere end én Gang, at han troede at kunne
byde dem alt. I Anledning af en Udtalelse af Cobden om, at
han selv kunde ønske at deltage i Hospitalstjænesten, greb han
Ordet »Hospital« ved Haarene og svarede: »Der er mange her i
Landet som mene, at det Parti, til hvilket det ærede Medlem
hører, øjeblikkelig skulde lægge sig ind paa et Hospital af en
anden Slags, som jeg ikke nærmere skal omtale.« Og om !et
Parlament, der modtog en Ytring som denne med brølende
Latter, skrev Cobden, at det var det Sted i Landet, hvor han og
hans Meningsfæller for Tiden bleve hensynsfuldest behandlede.

Der kom dog en Tid, da Cobden kunde have genvundet
en Del af sin tabte Folkegunst. Han havde under hele
Agitationen fremhævet Aristokratiets store Ansvar for Krigen og den
Maade, hvorpaa den førtes. Da nu Stemningen under Indflydelsen
af Uheldene paa Krim vendte sig mod de fleste af de ledende
Ministre, begyndte man at mumle om, at Landet maaske var
bleven narret ind paa farlige Veje, og at Cobdens Ord om et
krigselskende Aristokrati, der ofrede Nationens Velfærd for sine
egne ærgerrige Drømmes Skyld, dog havde noget paa sig.
Cobden forsmaaede den famlende Haand, der blev rakt ham. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free