Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en offentlig Tale sagde han: »Aldrig vil jeg krybe saadan for
Øjeblikkets herskende Stemning, at jeg skulde deltage i noget
Raab, der kunde bringe Folkets Flertal til at se bort fra, hvad
der burde være dets første Tanke, nemlig at erkende sin egen
Ansvarlighed for de Ulykker, der kunne komme over Landet, og
sin Forpligtelse til at begynde hos sig selv, før end det finder Fejl
hos andre.« Han vilde drive Mængden til at se, at Skylden for
Krigen og alt hvad der. fulgte med den laa i dens egen
Tankeløshed og Uvidenhed, og for at hidføre denne frelsende
Selverkendelse gav han atter sig selv til Pris. — Modigere Kærlighed
til sit Folk har ingen haft.
Styrken af den Stemning, der under Krigen havde rejst sig
mod Cobden og hans Venner, skulde først kendes i sin fulde
Udstrækning længe efter, at Aarsagen havde ophørt at være.
Februar 1857 foreslog Cobden i Underhuset et Dadelsvotum til
Regeringen i Anledning af dens Fremfærd mod Kina. De kinesiske
Avtoriteter havde paagrebet nogle indfødte Sørøvere ombord paa
et Skib, der vel tidligere havde været engelsk Ejendom, men nu
uden Berettigelse førte det engelske f lag. Guvernøren i
Hongkong forlangte de fangne tilbageleverede og en formel
Undskyldning fra den kinesiske Statholders Side. Denne udleverede
Sørøverne, men nægtede at gøre nogen Afbigt, da han klarlig
kunde godtgøre, at Retten var paa hans Side. Den engelske
Guvernør svarede herpaa ved at lade Kanton bombardere, og
efter at Palmerston havde billiget hans Fremgangsmaade og sendi
Forstærkninger, ødelagde han paa lignende Maade flere kinesiske
Kystpladser. Dette Stykke palmerstonsk Udenrigspolitik var dog
de fleste for stærkt; over for Cobdens varme Appel til Husets
Retfærdighedsfølelse faldt Palmerstons Angreb for »uengelsk
Tænke-maade« til Jorden, og et Flertal af konservative, Peeliter og
radikale stemte for Mistillidserklæringen. Dog, Premierministeren
kendte sin Styrke: han opløste Parlamentet og appelerede til
Landet. Han instruerede klogelig sine Blade og Tilhængere til
under Valgkampen at slaa stærkt paa de patriotiske Strænge og
skrue den hele Konflikt ind under Slagordene: Interventions- ctr.
Fredspolitik. Manøvren lykkedes glimrende. Cobden maatte
forlade den Kreds, i hvilken han fra 1847 stadig var bleven valgt,
Yorkshires Vesterdistrikt, men ogsaa i den nye Kreds, han efter
Opfordring søgte lil, faldt han. Bright blev slaaet i Manchester,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
