- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
257

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han havde bidraget sit til Navigationsaktens Ophævelse og andre
Reformer i samme Retning, og da Ministeriet Derby i 1852 kom
til Roret og en Tid truede med en Reaktion i
Komlovspørgs-maalet, mobiliserede han paany Liguen, der visle sig ligesaa
kampberedt som tidligere. Det var imidlertid tilstrækkeligt at Indtage
Forsvarsstilling: Angrebet blev aldrig til noget. — Kort efter at
Palmerston var kommen til Magten, henvendte Michel Chevalier
sig til Cobden og foreslog ham at benytte et paatænkt Vinterophold
i Paris til at vinde Napoleon III for Tanken om en Handelstraktat
med England. Cobden forelskede sig mere og mere i Forslaget og
efter selv at have overvejet det, tog han til Hawarden og
forelagde det for Finansminister Gladstone, der var den eneste af de
ledende Ministre, som stod sympatetisk over for Manchesterskolens
Ideer. Gladstone gik ind paa Planen og foreslog Cobden, at han
som halvofficiel Udsending fra den engelske Regering skulde
underhandle med Kejseren om den. Ogsaa Palmerston blev vunden,
og i Oktober 1859 rejste Cobden til Paris for at begynde sit
vanskelige Hverv.

Stemningen i Frankrig var nærmest for at bevare det
Prohibitivsystem, man havde, og blandt de umiddelbart interesserede,
navnlig Jærnværksejerne og Bomuldsspindeme, herskede der en
kampfærdig Fanatisme, som var beredt til at bringe store Ofre for
at trænge selv de moderateste Reformforsøg tilbage. Saavel i
Organisation som i social Indflydelse vare Protektionisterne deres
Modstandere langt overlegne, og Vanskelighederne forøgedes ved
at de store Industridrivende, for hvem Beskyttelsen var en Livssag,
netop vare Kejserdømmets paalideligste Støtter. Umiddelbart efter
Cobdens Ankomst indførte Chevalier ham hos Handelsminister
Rouher, og denne, der allerede var stærkt indtaget for
Frihandels-ideerne, mistede under Samtalerne med Cobden sine sidste
Betænkeligheder. Dog, alt dette var kun Forpostfægtninger. Rouher
sagde selv: »Regeringen bestaar kun af én Mand: Kejseren, og
har kun én Vilje: Kejserens«; altsaa: blev han ikke vunden, var
intet vundet. Cobden søgte privat Avdiens hos ham, og det viste
sig, at Napoleon var en villigere Elev, end man skulde have
antaget. Han var i vag og taaget Almindelighed stemt for at gaa
over fra Prohibitivsystemet til en moderat Toldbeskyttelse, og ved
Cobdens lysnende Argumentation vandt denne Stemning i Fasthed
og fik klarere Omrids. Dog blev der Betænkeligheder nok tilbage.
Stemningen mellem de to Lande havde i det sidste Aar været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free