- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
258

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stærkt spændt, og Eftervirkningerne heraf mentes at ville hæmme
Underhandlingerne; desuden var det overvejende Flertal i
Repræsentationen imod en Tilnærmelse til Frihandelssystemet. Cobden
imødegik det første Argument ved energisk at fremhæve, at disse
evige Paroxysmer af gensidig Uvilje netop viste, hvor nødvendig
Traktaten var: et livligt Handelssamkvem mellem de to Lande
vilde være den bedste Garanti for en varig Fred.

I den nærmest følgende Tid stræbte Cobden at vinde saa
mange af Regeringens Medlemmer som muligt for sin Plan, og i
December var han omsider naaet saa vidt, at Kejseren gav sit
Samtykke til, at officielle Underhandlinger indlededes. Cobden blev
udnævnt til ekstraordinær befuldmægtiget, og Forhandlingerne
skred saa hurtigt frem, at Traktaten forelaa til Underskrift allerede
i Slutningen af Januar. Dens Hovedbestemmelser vare, at England
skulde gaa ind paa en betydeligere Nedsættelse af Tolden paa
franske Vine og gøre en Række nærmere betegnede Artikler helt
toldfrie, medens Frankrig forpligtede sig til at ophæve
Indførselsforbuddel for en stor Mængde vigtige Vareklasser og sætte en Told
paa ikke over 30 % af Værdien i Stedet; de enkelte Satser skulde
nærmere fastsættes ved en Tillægskonvention. Efterretningen om
Traktaten vakte et uhyre Røre i begge Lande. I Frankrig rasede
Beskyttelsesmændene over, at Kejseren havde benyttet sig af
Forfatningens Bestemmelser om Traktater til at ordne dette
Anliggende uden at spørge Folkerepræsenta tionen, og i England, hvor
Gladstone i en Budgettale af enestaaende Genialitet forsvarede
Traktaten og føjede den ind som Led i en omfattende Pian til
finansiel Reform, føjte man sig skuffet over de ringe Indrømmelser,
Kejseren havde gjort. Den vanskeligste Del af Opgaven stod
imidlertid endnu tilbage: Tillægskonventionens Affattelse. Ogsaa denne
blev overdraget Cobden i Forbindelse med to andre delegerede.
Fra Marts til Oktober 1860 maatte han daglig tilbringe adskillige
Timer dels med at tilvejebringe det store Materiale, der var Brug
for under Forhandlingerne, dels med at imødegaa de franske
befuldmægtigede, der bestandig søgte at holde Toldsatserne saa nær
op ad de 30 #/o som muligt, og som kunde støtte deres Fordringer
paa et ganske anderledes fyldigt og aktuelt Bevismateriale end
Englænderne. Cobden viste under disse Forhandlinger en
Over-talelsesævne, en Styrke i Argumentationen og en Detailkundskab,
som overgik selv de største Forventninger, og det lykkedes ham
efter overordentlige Anstrængelser at tilvejebringe Toldsatser, der
gennemsnitlig kun beløb sig til c. 15% af Varernes Værdi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free