- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
259

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Richard Cobden. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den største af de Vanskeligheder, Cobden under
Forhandlingerne havde at kæmpe med, var hans egen Regerings Holdning.
Anneksionen af Savoien ogNizza havde i England fremkalt en ny
Invasionspanik, og Palmerston hidsede denne Stemning yderligere
ved midt under Traktatforhandlingerne at forlange 9 Mill. £ til nye
Søbefæstninger, samtidig med at han utvetydigt pegede hen til
Frankrig som den formodede Fredsforstyrrer. For Cobden var
dette i højeste Grad pinligt: det Argument, ved hvilket han væsentlig
havde vundet Napoleon for Traktaten, var netop, at den vilde
tilintetgøre Englands Mistillid til den franske Regerings Hensigter,
og nu — efter at den foreløbige Traktat var undertegnet — var
Forholdet mere spændt end nogen Sinde før. Forgæves lod han
Palmerston vide, hvilken hæmmende Indflydelse Regeringens
Holdning havde paa Underhandlingerne og gav ham de mest
betryggende Forsikringer om Frankrigs fredelige Hensigter. For
Premierministeren og de fleste af hans Kolleger stod Handelstraktaten som
en Affære af underordnet Betydning, og man tog end ikke i
Betænkning ved unødige Omsvøb at trække Sagen i Langdrag og
støde de franske befuldmægtigede for Hovedet. Cobdens
Indignation over alt dette kan maales gennem hans Udtryks intense
Voldsomhed; saaledes skriver han til Bright; »Den hele Affære maa
synes alle alvorlige Mennesker saa hæslig og utilbørlig, at, med
mindre vi skulle synke ned til at blive et Folk af politiske Gøglere,
er det umuligt, vi længe kunne finde os i at blive regerede og
repræsenterede af saadanne Personer.«

Medens Cobden efter Traktatens endelige Ratifikation rejste
til Algier for at styrke sit rystede Helbred, fandt hans Værk den
rigeste Anerkendelse over hele England, og endnu en Gang blev
han Øjeblikkets Helt. Ogsaa Regeringen maatte yde sin Skærv,
idet den tilbød ham Valget mellem en Baronettitel og en Plads
i Gehejmeraadet; han afslog begge Dele.

Handelstraktaten var Cobdens sidste store politiske Bedrift.
Hans Helbred var nu saa stærkt svækket, at han i Reglen maatte
tilbringe Vinteren i mildere Klimater, og om han end aldrig holdt
sig tilbage, naar det gjaldt en af hans Yndlingsideer, kom han
dog ikke mere til at træde i Forgrunden i nogen Sag. Tiden
var politisk død og Palmerstons Regimente næsten ubestridt.
Selv Toryeme saa ham gærne ved Roret og havde egentlig større
Tillid til ham end til deres egne Førere, og saaledes lullede han
det hele Land ind i en blid politisk Slummer: Alverden vidste, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free