Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig i et blankt, hvidt Vandbælte, der strækker sig lige langs foran
de to Øer; det ser ud, som var Kølvandet en Kanal, gravet ud
fra denne Sø gennem blaa Jord. Helt inde under Ø-Kysterne og
tværs imellem dem er trukket en meget dyb Indigo-Linje; mellem
den hvide, stille Indsø i det blaa Bølgehav og den blaa
Middagshimmels røde, skyfødende Horisont spænder denne smalle Stribe
sig fra 0 til 0, som en lang Safirbro. — Intet Sejl, ingen
Røgstrimmel over hele Adrias Flade.
Da jeg efter Middagsbordet kom op paa Dækket, var det
lige ved Solnedgang. Stor og glødende stod Solen paa Havkanten
og spejlede sig i Vandet. Den stod nøgen ved Badet; violette,
guldbræmmede Skykapper vare slængt rundt om; den havde
ogsaa afført sig sin Glorie og bredt den ud over den vestlige
Himmel, saa at Menneskeøjet kunde see dens utilslørede Majestæt.
Men hvis det søgte bort, blændet for et Øjeblik, fandt det ved
sin Tilbagevenden allerede ikke længer den hele Sol; uden at
betænke sig steg den hurtig ned i Vandet. Og medens endnu
Lapper og Frynser af Purpuret vippede paa Bølgeskraaningerne, der
fik en kold Staalglans, begyndte allerede Toppene at tændes i
Maaneblink. Det var et »Kongen er død, leve Dronningen«.
Lavt paa Himlen krummede Kvartersmaanen sig skraat i den
grønlige Luft som en lille Faldøkse af Sølv; — det var »den
voksende«, som det burde være, for vi var vel allerede paa
tyrkisk Grund eller kunde komme der, inden den gik ned. Og
lidt efter lidt glimtede saa frem af det Blaa Karlsvognen, Kronen
og den lille Bjørn, — og de andre gode gamle Stjæmer, som er
lige kosmopolitiske, hvor tyrkisk saa Maanen bliver. Det vil da
sige, hvis man ikke gaar alt for urimelig langt syd paa. Enhver
Kosmopolitisme bar sin Grænse; der kommer et Punkt, da ogsaa
Stjærnerne siger: Stop lidt, nu leger vi ikke mere med; — til
Antipoderne gaar vi ikke; nu kører Karlsvognen baglængs ned under
jeres Horisont, saa faar Korset og Skorpionen dele Riget sig
imellem.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
