- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
265

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fingeren i Naglegabet, saa blev den ved at gemme paa en lille
Tvivl, for at holde sig selv i Aande.

Medens dette foregik, sad jeg magelig henslængt i en af
Tremmelænestolene, rullende den ene Cigaret efter den anden af
virginisk Gyldenløv, og betragtede Maanen, der langsomt gled
tilbage uden for Tovværkets sorte Streger og nærmede sig
Havlinjen, bestandig større og rødere med en bredere og gyldnere
Viftestraaling over det mørke Bølgekrus. Endelig dyppede den
sin underste Spids i Dybet og begyndte at suges ned i det. Til
sidst stod kun en stor glødende Stjærne derude med én lang
Straale tindrende hen over Vandet.

Saa sluktes den ogsaa. Men Himmelkuplen blev ved at
tindre og blinke med sine andre Stjæmer, ligesom et
Brillantsmykke, der drejes. Og midt paa Adrias mørke Cirkel skred
Lloyddamperen Mars frem med sfne utrættelige Jærnmuskler og
de dampaandende Lunger, stirrende med sit blinkløse
Lanterneøje ud, hvor det gamle Hellas skjultes i Natten,
søvngænger-sikkert, med magnetisk Vilje.

II.

Da jeg Mandag Morgen kom op paa Dækket, var Skibet
paa Højden af Kap Glossa. I de nøgne Klipper, der med en lav
Spids løb ud i Havet, hilste Øjet for første Gang tyrkisk Land.
Barskt og øde saa’ det ud, dette Albanien, »vilde Mænds knudrede
Vugge«. Ingen grøn Plet var at øjne paa Stenbølgerne, der
væltede sig over hinanden, rødlig graa i det straalende Sollys,
med violette Skygger over Rundingen og skarpere skaaren Blaanen,
hvor en Kløft gemte sig imellem dem eller grov sig ud gennem
dem til Havet. Jeg husker tydelig en saadan Kæmpekløft, der
skraanede jævnt ud mellem stejle, mørke Stenvægge og rundede
dem bort i sin Udmunding; — et Horn, der syntes at raabe
Iskanders og Alis Navne til Bølgerne, der staalblaa blinkede foran
dens tørre Rustrødme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free