Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Millioner, naa en Højde af tredive til fyrretyve Fod, ja indtil
tresindstyve Fod, og have en Udfoldelse som næppe noget andet
Sted. Hvis de gamle havde Ret i, at Korkyra er Phaiakernes
frugtbare Scheria, saa kan disse Olivenkæmper jo ogsaa have et
værdigt Stampar i de to sammenvoksede Oliventræer, som gav
Odysseus Nattely og »hvorunder godt to eller tre Mænd kunde bjærge
sig ved Vintertid, om saa Stormen var aldrig saa stærk.« Men
overalt stikker mørke Cypresser deres stive Spidser op af det
lyse, graalige Olivenløv, som Standarter med Dugen viklet fast
om Stangen.
Det er denne Modsætning mellem Øens smilende
Frodighed og Fastlandets barske Nøgenhed paa hver Side af det blaa
Sund, der gør Indsejlingen saa uforglemmelig. En lille 0 skjuler
selve Staden, indtil man er lige ved Rheden. Saa udbreder den
sig pludselig med sine hvide Huse, behersket af de to store
Forter.
I Havnen laa det græske Skib med Dampen oppe. Det
saa’ altsaa ikke ud til, at Opholdet paa Korfu skulde blive af
stor Varighed; maaske var der ikke megen Tid at give bort.
Foreløbig kunde man ikke slippe fra Borde: Skibet havde ikke
faaet Pratica, fra den forreste Mastetop vajede det gule
Koleraflag. Men Havnekommissionen var allerede paa Vején derud.
Medens Mandskabet passerede i Gaasegang forbi Lægen, var
»Mars« allerede omringet af Korfus Baadførere, af hvilke én
snart befordrede mig og mit Tøj over til det græske Skib. Han
paastod at jeg maatte i Land for at faa Billet, men det viste sig
at være unødvendigt, og jeg var ret fornøjet med at slippe for
en Landing i Huj og Hast, som ikke kunde bringe mig noget
Udbytte men vel en uforholdsmæssig Udgift. Man siger om
Baadføreme dér, at de ofte, naar den rejsende skal ud paa
Skibet, er enige om den fuldstændige Umulighed af at ro ham der ud
under ti Francs, og hvis man ikke har Tid til at faa fat i de
formodentlig altid fraværende Myndigheder, kan en saadan Strike
komme En dyrt nok til at staa. Overhovedet ere alle enige i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
