Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toppe. Denne Bjærglinje bliver ved at holde sig som Øst-Korfus
karakteristiske Profil under Farten syd paa.
Vi sejlede om det gamle Fort, der skød sig frem foran
Byen mod den lille nøgne Vido-Ø. Snart efter saa’ man ved
Indløbet til en dyb Bugt en bitte lille Cypresseholm; denne
betragter den søfarende med hellig Gysen, da den er hverken mer
eller mindre end det Skib, som Poseidon forvandlede til en Klippe
til Straf, fordi det havde bragt Odysseus til Ithaka, — hvor hen
vi netop nu sætte Kursen og som jeg haaber at komme paa
Højden af i færre Timer, end de flinkt roende Phaiaker brugte.
Ved dette Syn rystede brat mit Hjærte og mine Knæ, og jeg
talede til min mandige Sjæl og spurgte den, om jeg vel havde
fortørnet Jordrysteren, saa at hans tangvajende Trefork kunde
oprøre det graalige Havdyb imod mig. Og min mandige Sjæl
svarede mig, at vel var jeg en elendig Landkrabbe, der aldrig
paa Skildpaddelyrens syv Strænge havde sunget Sange ved Havet,
— ja jeg havde tvært imod i min karmoisinrøde Ungdom skrevet
de uærbødige Vers »Gudesalget«, som nok kunde fortjæne en
Dukkert; men for Resten vilde den hestebeskyttende Poseidon
nok tilgive mig slige Formasteligheder for Romulus’s Skyld,
ligesom Danmarks gyldenlokkede Ungmøer og velbepennede Kritikere
allerede have gjort.
Det kunde nu være godt nok, men hvem var sikker paa,
at ogsaa de medsejlende havde en ren Samvittighed? Der var
nu f. Eks. den lille sortsmudsede Italiener; da han var en fattig
Stymper og — som jeg hørte bo’de ved Kysten — kunde han saa
ikke til sin tarvelige Husholdning have sanket det
langt-opsprøjt-ende Havsalt, skønt Dybets Guder have skænket den
Knebelsbarts-Drot Emanuel og hans Efterfølgere det til en kostelig Eneret?
Den for en Italiefarer naturlige Forbindelse mellem Salt og
Tobak bringer mig til følelig at mindes min Mangel paa denne
uundværlige Urt, — saa meget mer som jeg netop mistænksom
iagttager en langhaget, fezprydet Græker, der ruller den ene
Cigaret efter den anden mellem sine gule Fingre. Ogsaa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
