- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
275

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Karl Gjellerup: Adria og Landkendinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa ubevæget som Childe Harold var det ved Actiuni og
Trafalgar — fordi han var født under en fjæm, hæderløs Stjærne:

But when he saw the evening star above
Leucadias far projecting rock of woe,

And hail’d the last refuge of fruitless love,

He felt or deemed he felt no common glow .

Der gives Høsttimer, da hele Luften synger af Vingesusen,
metallisk surrende Toner, som dem fra en Stemmegaffel. Kun af
og til opdager Øjet en lavt trækkende Kile af Vildgæs: men
mange flere, skjulte i det dæmrende blaa, fylder Rummet med en
forvirret Lyd af deres fjærne Flugt. Saaledes syntes her
Natteluften at synge rundt om mig, mættet af Rytmer. Disse byronske
Vers strøg mig saa tæt forbi, at jeg kunde se dem. Da jeg for
mange Aar siden læste Childe Harold, hørte de til de faa, som slog
ned i mig, af en eller anden skjult Grund, langt fra at ane, at de
nogen Sinde skulde komme til at synge i mig paa det Sted, hvor de
først blev følt. Disse Vers — og saa en’Strofe af hende selv,
den lesbiske Muse, der fulgte det gamle græske Husraad mod
ulykkelig Kærlighed, at springe ned fra den leukadiske Klippe, —
Vers om hendes elskovssyge Legeme, hvor Feberflammer risle
under en Hud, der blegner som tørt Græs . . .

Maanens sidste Stjærneglimt er slukket. »Lidelsesklippen«
trækker sig tilbage i den østlige Nat. Men mod Vest, lidt
forude, ligger en ny Klippeø mørk paa Bølgerne. Tydeligere og
tydeligere skelner jeg dens Form: to Fjælde med en dyb,
havberørende Indsænkning imellem sig. Mit Hjærte banker stærkere,
jeg véd at denne Profil er Ithakas.

Det er ganske stille, og Havet er næsten blankt, kun
bovnende med brede, flade Dønninger. Det klukker ganske sagte
om Boven af den lille Damper, som iler frem med sin urolige
Maskinstønnen, dirrende af Skrueslaget. Jeg er ganske alene paa
Agterdækket, og fra Kommandobro og Fordæk høres ikke en Lyd.
Straaler fra Toplygten glide ned ad Masten og entre ned ad
et Par Toves Undersider. Fra Kahytstrappen strømmer et rødt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free