- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
279

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mere den Rangforordning, der stiller et Par klassiske Sprog lige
over for Resten som barbariske; man er gennem den
videnskabelige Sammenligning naaet til at se det forbindende Slægtskab,
der gør dem alle til Mødre, Søstre eller Døtre af hinanden. Og
om de Forestillinger, der ligge bag ved Sprogenes Udtryk, gælder
jo det samme: ogsaa de forme sig til et mægtigt Stamtræ med
sine Rødder i de tidligste historiske Tilstande og sin Top i en fjærn,
endnu ikke synlig Fremtid. Mere og mere har den hele
Livsbetragtning faaet fast Fod i Anerkendelsen af en Menneskenatur,
der udvikler sine Ejendommeligheder i historisk Sammenhæng uden
Spring, det ene Led skydende frem af det andet. Denne
Betragtning, der har behersket Naturvidenskaben, saa længe der har
kunnet være Tale om en saadan, har ogsaa begyndt at lægge
Aandsvidenskaberne under sit Scepter, og der er ad videnskabelig
Vej indvundet et Materiale, som ivrige Granskere flittig arbejde
med at lægge til rette for en rationel, rent menneskelig Forstaaelse,
og hvis Resultater lidt efter lidt ere bievne Menneskeslægtens
Almeneje. Det er den anden Forudsætning for Tanken om
konfessionsløse Skoler.

Jo mere forstaaet Stof Videnskaben lægger under sig, des
mere sejrer den Bevægelse, der knytter Menneskene sammen i Fred
og Enighed. Under videnskabelig godtgjorte Sandheder maa alle
bøje sig, der er en tvingende Magt i et Bevis, hvor Tænkningen
virkelig har sagt det afgørende Ord, og paa denne Baggrund er
det, Skolen, hvor dens Stilling er mest fremskudt, har udviklet sig
til at arbejde. Skolen maa væsentlig opfattes som
Kundskabsorgan, som en Institution, gennem hvilken et enkelt bestemt
Livskrav kommer til Orde, fordi Opdragelsens andre Organer ikke
længer have mægtet at omspænde det paa den Maade, som
Opgaven kunde fordre. Men Kundskab er jo i Virkeligheden kun
Indsigten i og Forstaaelsen af Kendsgerninger; at stille den
opvoksende Slægt i det rette Forhold til Livets Kendsgerninger, de
nærmere cg de fjærnere, det er derfor Skolens Opgave. I
Følelsen af, at der er andre Magter i Livet end dem, der med
Tankens tvingende Herredømme ere i Stand til at lægge
Menneskeaand-erne under sig, har Skolen draget sine Grænser snævrere end den
i tidligere Tid har kunnet gøre det, den Gang Bevidstheden om
Dobbeltheden i det aandelige Livs Udgangspunkter endnu ikke var
klart fremme. Bevægelsen gaar da hen imod at samle Skolen i
dens hele Virksomhed om alt det, der kan være Menneskeslægtens

19*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free