- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
280

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fællesgods, alt det, i hvilket de forskellige, selv om deres
personlige Standpunkter fjærne sig nok saa meget fra hinanden, alligevel
kunne finde et Bindeled og en fælles Virkeplads. Skolen, som er
ruget ud under Kirkens Vinger, har vokset sig kraftig og stærk og
har, som saa mange Børn vendt sig bort fra det Formynderskab,
i hvilket den i tidligere Tider søgte sin Støtte og Styrke. De Tider
ere komne, i hvilke man ser Skolen fra et væsentligt andet
Synspunkt end det, hvorfra man i Middelalderen ganske naturlig og
nødvendig maatte betragte den, og i hvilke en Anerkendelse af
Skolens selvstændige Opgave, en Frigørelse af Skolen paa alle
Punkter, er Livsnerven i dens Udvikling, en Uafhængighed, der
imidlertid ikke betyder det samme som enKamp med andre
Livsmagter, men kun betyder en bestemt Begrænsning til de Opgaver,
som Skolen i Kraft af sit Princip er i Stand til at løse.

Og naar Skolen nu har sin Opgave i det almene, følger
deraf, at den, principielt sét, maa staa uden for den enkelte
bestemte Konfession. For saa vidt som Skolen er konfessionel, er
den det i Kraft af en historisk Tradition, ikke i Kraft at et
Princip, som vedblivende vil kunne beherske dens Gerning. Det gælder
da om at drage frem, hvorfor et Princip som Konfessionsløsheden
ikke alene vitterlig er i Færd med paa mange forskellige Steder
faktisk at trænge igennem, men ogsaa om at se, med hvilken Ret
det gør sig gældende, hvilke større Frugter af den hele
Virksomhed der ville kunne ventes af dette Princips Sejer end ved en
Bevarelse af den hidtil værende Tilstand.

For det første maa Sagen ses fra Skolens eget Synspunkt.
Skolen vil, idet den tyr til det almene som sin Opgave, kunne
indvinde for sit Arbejde en Mangfoldighed af Kræfter, som den,
saa længe den holder sig til det snævre konfessionelle Omraade, i
Følge Sagens Natur maa skyde ud. Kræfter, som i og for sig
maaske vilde være ypperlige Støtter for Skolen, har den
konfessionelle Skole ikke Brug for, fordi dens Tyngdepunkt er lagt ikke i
den størst mulige pædagogiske Brugbarhed hos Læreren, men i hans
Overensstemmelse med et bestemt konfessionelt Standpunkt. Og idet
Kredsen af Skolens Lærere udvides, vil dens hele Virksomhed
ogsaa faa et mere’ alsidigt Præg; der vil føres friskt Blod ind i
Skolens Organisme, fordi der ved Tanken om, at man fra forskellige
Standpunkter mødes til fælles Virksomhed, vil blive en ganske
anden Lejlighed til ogsaa inden for Lærernes egen Kreds at drøfte
ethvert forefaldende Spørgsmaal fra alle Sider end dér, hvor man én

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free