- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
281

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gang for alle er bunden til en bestemt Grundopfattelse og, hvad
enten man mere eller mindre varmt er knyttet til den, har at
holde sig den efterrettelig. Skolens Arbejdskraft, Liv og
Alsidighed vil kun kunne vinde ved en Frigørelse af Kræfterne.

Og vende vi os dernæst til Forældrene og se, hvor vidt
deres Krav til Skolen og til deres Børns Opdragelse vil lide eller
vinde ved en saadan Forandring, saa er det ogsaa tydeligt nok,
at den kun vil skaffe Forældrene en større Ret over deres Børn,
en større Adgang til at holde dem inde paa de Baner, som deres
egen personlige Udvikling fører dem til at ansé for de ønskelige.
Der ligger en Fare i at overlade en fremmed Magt Udviklingen af
det, som i egentligste Forstand kun kan være et rent personligt
Anliggende. Idet Skolen overtager en Religionsundervisning i
konfessionel Aand, overtager det, som dog egentlig først kan faa sin
Betydning derved, at det gennemføres i et Liv, der leves, saa har
det uvilkaarlig den Indflydelse paa Forældrene, at der ligesom
berøves dem noget af det, der skulde være deres egen nærmeste og
første Opgave, at Brodden tages noget af den Følelse i dem, der
siger til dem, at det er dem, som først og fremmest have at sørge
for det rent personlige Liv i deres Børn. Den konfessionsløse Skole
vilde derfor i mange Tilfælde føre Børnene tilbage til deres
Forældre ved igen at skaffe disse fri Udsigt til, hvad der er deres
særlige Opgave. Men dernæst vil det jo i Følge Sagens Natur
overordentlig ofte være Tilfældet, at den Udvikling, Forældrene
have gennemgaaet, i vigtigere eller mindre væsentlige Punkter ikke
kan forlige sig med den religiøse Paavirkning, som deres Barn er
Genstand for i Skolen. Det er aldeles nødvendigt, at der tit maa
komme Stridspunkter frem, i hvilke Skolen og Hjemmet staa lige
over for hinanden som to kæmpende, der drages om Barnet og
søge hver paa sin Side at faa Overtaget, og selv med den størst
mulige Resignation fra Hjemmets Side vil der heri dog altid være
noget, der strider mod den sunde naturlige Forældrefølelses Krav.
Og hvad der lægger sig skillende ind imellem Forældrene og deres
Børn paa et saa ømtaaligt Punkt som det religiøse, kan ikke
andet end forstyrre Forholdet mellem Forældre og Børn paa den
ene, Forældre og Skole paa den anden Side. Megen Uvillighed
mod den offentlige Skole vilde netop derfor falde til Jorden i det
Øjeblik man ogsaa her gennemførte Frigørelsen og derved saa
meget varmere lagde Forældrene paa Hjærte, at Skolen ikke gik
ind i deres Opgaver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free