- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
282

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Se vi dernæst paa, hvorledes en saadan Principforandring
vilde virke paa Lærerne, saa er det jo klart, at ogsaa der kunde
der kun være Tale om en Sejer, der var vunden, en Sejer for den
frie Personligheds Ret til at gøre sig gældende, en Sejer for den
moralske Holdning, som det dog først og fremmest kommer an
paa, at en Lærer er i Besiddelse af. Overalt, hvor man lever sit
aandelige Liv under Trykket af Meninger, man skal have, er der
en Fare for, at det kan gaa ud over éns rette moralske Forhold
til sin Pligt. Den Frimodighed i Kampen for sin Overbevisning,
som hører ethvert sandt Menneskeliv til, lider let et stærkt Knæk
ved en Kommando fra oven, som for visse Mennesker i visse
Stillinger paabyder en én Gang for alle given Opfattelse. Hvis man
vil se hen til Forholdene, som de virkelig ere i Lande, hvor
gennemført konfessionel Undervisning findes, vil man ogsaa
gennemsnitlig møde som Fællespræg for Lærerstanden en vis
Ængstelighed, en vis Frygt for at sige noget, der paa den ene eller den
anden Maade ikke lader sig forlige med vedkommendes Stilling og
de Fordringer, der i Kraft af denne stilles til ham, en
Tilbøjelighed til at tie paa Punkter, hvor det maaske kunde være mere
velgørende for vedkommende selv og hans Omgivelser at tale, et
Hang til at lægge Hænderne i Skødet, hvor den første og
naturligste Tilskyndelse var den at handle, kort sagt en fortsat Tagen
Reb i Sejlene i mange Situationer, hvor det netop gjaldt om for
fulde Sejl at styre løs paa et Maal. Den personlige
Handledygtig-héd, den troværdige Staaen ved sit Ord, den frie Udtalelse af sin
inderste Overbevisning — alle disse Elementer i et udviklet
Menneskeliv ere udsatte for at lide noget, naar der er Tvang i éns
aandelige Forhold, og derfor vil ogsaa fra denne Side sét, gennem
sine Lærere, Skolen kun kunne vinde ved en Frigørelse. I
konfessionelle Lande gaar det tit saaledes, at netop de mest
udprægede Personligheder i Lærerstanden ere dem, som først staa for
Skud, naar der er Tale om at rense Besætningen; dem, der ere
deres Overbevisning bekendt, dem, der kæmpe med aabent Visér,
dem er det, der falde først i Kampen, og dog er det dem, der i
Virkeligheden, moralsk sét, ere Skolens bedste Støtter. Sligt
und-gaas i det Øjeblik man hæver Forpligtelsen, Stavnsbundetheden til
visse Meninger.

Og se vi endelig paa den Indflydelse, som en saadan
Forandring vilde have paa Eleverne, er det klart, at den ogsaa her
vilde virke frugtbargørende paa Udviklingsmuligheder, som nu holdes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free