- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
283

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nede. Følelsen af at staa lige over for Lærere, der kun ere bundne
til deres Udtalelser gennem deres personlige Overbevisning, vil
skabe en forøget Tillid til hele den Virksomhed, der udgaar fra
dem. Følelsen af, at der ved en Skole arbejder Mænd eller Kvinder
sammen, der ellers i væsentlige Punkter maaske staa i Strid med
hinanden og ikke ere bange for at vove en Kamp med hinanden
om deres Overbevisning, hvis Livet kræver det af dem, vil hos
Eleverne udvikle en Fornemmelse af det humane Fællesskab, i
hvilket selv de største Modsætninger ere i Stand til at samles om
en og samme Opgave med Tilsidesættelse af det, som til andre
Tider skiller dem; det vil være et Indlæg til bedste for den
forstandige Tolerance, den gensidige Indrømmelse af hinandens Ret
til fri personlig Udvikling. Selv om dette ikke træder saa klart
og fuldt bevidst frem for Eleverne, medens de endnu gaa i Skole,
som det senere hen i Livet kan stille sig for dem, er der dog et
uvilkaarligt Indtryk, der gør sig gældende, og .mangen en Gang
mister selv de mest indtrængende Forklaringer, den mest
gennemførte Fremstilling af et eller andet Standpunkt sin Kraft, fordi der
hos den, der skal modtage det givne, dæmrer en Følelse af, at
vedkommende ikke kunde sige anderledes, selv om han vilde det.

Ved en Gennemførelse af Konfessionsløsheden maatte Skolen
maaske bevæge sig paa et noget mindre Omraade, men den vilde virke
med mere samlet Kraft, fordi den byggede paa det enkelte simple
Princip, at Skolen kun er Organ for almen gyldige, tvingende
Sandheder. Den stiller sig i saa Tilfælde ikke nogen større
Opgave end den kan magte, den sigter ikke mod noget Herredømme
over det rent personlige Liv, et Herredømme, som den dog ikke
kan føre igennem. —

Saa kommer dernæst det Spørgsmaal, som jo skulde være
det afgørende i Aften: er det da muligt at være konfessionsløs i
sin Undervisning, lader det sig gøre at gennemføre dette Princip
saaledes, at det virkelig bliver til noget, at det ikke bliver et Skilt,
der hænges ud, men bag hvilket Modsætningerne alligevel tumle
sig lystig? Nu maa man jo indrømme, at den konfessionsløse
Skole stiller store Fordringer til sine Lærere, den fordrer af dem
Modenhed, aandelig Overlegenhed, den fordrer Samvittighedsfuldhed,
fordrer Selvbeherskelse af dem, kort sagt, den fordrer alle de
Egenskaber, som udgøre Lærervirksomhedens Blomst. Men fordrer,
strængt taget, ikke al Lærervirksomhed lignende Egenskaber? Lad
os gaa ud fra, at Skolen ikke er konfessionsløs, den vil aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free