- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
284

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Herman Trier: Er en konfessionsløs Skole mulig?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunne sikre sig ved noget som helst Middel, at alle dens
Lærere-staa netop i ét og alt paa det Standpunkt, som Skolens Konfession
angiver. Og fordi dette er en Umulighed, viser Virkeligheden
ogsaa, at det ikke finder Sted; men der er ingen andre Vilkaar, paa
hvilke man er i Stand til at sætte en offentlig Skole i Scene. Den
konfessionelle Skole er for saa vidt ikke til at gennemføre, naar
den skulde tages i sin allerstrængeste Forstand, det Samfund, der
ordner Skolen, har ingen Midler til at prøve Hjærter og Nyrer,
har intet andet at ty til end netop den Samvittighedsfuldhed hos
Læreren, der forbyder ham at give sig i Lag med et Kald, til
hvilket han ikke har de krævede Forudsætninger, Men kan man
ikke gaa ud fra, at alle, der komme til en Lærergerning i en
offentlig Skole, just have den fine Følelse for, hvor Samvittighedens
Krav ligger, vil man heller ikke kunne gaa ud fra, at det hele
Lærerkorps én som alle skulde kunne maales paa en justeret Vægt
og holde det rette Maal, og dog virker Skolen Dag ud og Dag ind
som konfessionel Skole. Der forlanges da i Virkeligheden af dens
Lærere kun dette, at de underordne sig i Principet under Skolens
Krav, al de holde deres afvigende Meninger tilbage, at de
overhovedet søge paa intet Punkt at vække Strid eller Forargelse i
Barnet, paa intet Punkt direkte modarbejde det, som fra anden
Side principielt lægges til Grund for den hele Skoles Virksomhed.
En konfessionsløs Skole bliver for saa vidt ikke vanskeligere stillet,
som ogsaa den netop maa stille Krav til sine Lærere, beslægtede
med dem, vi her have set stillede til den konfessionelle Skoles

Lærere. Den forlanger da af sine Lærere, at de skulle arbejde

med selve den særlige Opgave for Øje, som Skolen tjæner, arbejde
for Meddelelsen af de Kundskaber, der i samlet Række kunne
drage ind i Disciplenes Bevidsthed, og stille dem 1 det rette
orienterende Forhold til det Liv, de røre sig i. Skolen kan ikke
og-skal ikke give disse Kundskaber som blotte Brudstykker, som
spredte Elementer, den maa paa alle Punkter, hvor en virkelig
Sammenhæng kan paavises, søge at indordne Kundskaberne under
denne Sammenhæng.

Og der er jo store Omraader, hvor der i Virkeligheden slet

ikke vil blive Tale om nogen Strid mellem konfessionel og ikke

konfessionel Opfattelse. Lad os først tage den Undervisning, som
Skolen paatager sig at give i Naturkundskab. Det er klart, at det
konfessionelle Hensyn her ikke vil komme til at spille nogen
Rolle; man staar lige over for en Gruppe Kendsgerninger, som det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free